Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dere Smaating, cg de synes mig
gjennemgaa-ende at savne det vidtstrakte Overblik og den
Underbund af Indignation og Medlidenhed, der
for mig staar som den eneste paalidelige
Borgen for, at saadanne modige Ynglinge ikke i
Tidens Løb forsluge sig paa sit eget Mod og
blive staaende tilslut — forvandlede uden at
vide det til selvgode Reaktionærer å la Ploug.
Jeg tror dem ikke.
Hvem? — spørger De. Navnene har jeg
glemt, det er kun et Gjennemsnitsindtryk.
Her faar jeg finde en liden Plads til at
forsikre Dem om mit ærbødige Venskab.
Stavanger den 25. Februar 1880.
Kjære Ven! (Edvard Brandes.)
For Deres Brev af 14. Februar —
indeholdende den første „varme“ Kritik over
Romanen — skal De mer end nogensinde have Tak.
Ikke saa, at jeg bortsilede Daddelen og
ned-svælgede Rosen; men jeg fik Ros, hvor jeg
ikke ventede det og Daddelen var paa ethvert
Punkt fortjent — dels saaledes, at jeg paa
For-haand ventede den netop der, dels saaledes, at
jeg blev opmærksom og erkjendte den. Men
bedst af det var den faste Klang af
Forstaa-else og Venskab, der gik mig til Hjerte og
gjorde mig glad og stolt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
