Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ker; at han kan snakke mig efter Munden uden
at jeg mærker det, at han altid er paa sin Post
mod mig, altid narrer mig og i sit Hjerte
nærer en uudslukkelig Mistro mod alt, hvad der
hører mig til. Men et er sikkert: Bondestanden
er — ialfald i dette Land den mest
velopdragne. Og kan det lykkes — jeg siger ikke:
at vinde hans Tillid; thi det kan vi ikke, —
men bare berolige hans værste Mistro, saa
er Bønderne — det vil da sige: De ved
Havet — saare behagelige Mennesker at omgaaes.
Fornuftige, velbetænkte, frihedselskende og
vide-begjerlige indtil det rørende.
Jeg er just i det morsomme Tilfælde at høre
en Række Præster (jeg har en Bror blandt
dem), der alle variere dette Thema: Jeg
kjender Bonden, — jeg har kanske mer end de
fleste saaatsige levet med Bonden, sat mig ind
i hans Stel, hans Sorger og Glæder — osv.
det allerkosteligste Tøv! Der er ingen,
Bonden lyver mere for end for Præsten; jeg
kan kontrollere det paa hundrede Punkter;
de juridiske Embedsmænd staa ham
forholdsvis nærmere; dem hader han mere aabenbart.
Alt dette er jeg kommen til at skrive, fordi
det just er derom jeg skriver i min Roman;
den skal blive politisk — det lover jeg; det
skal blive mig kjært at se, hvem af os to, der
gjør det skarpest. Det bliver vel Dem, og da
skal jeg være lærvillig for næste Gang; bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
