Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vælge mig et Par Punkter, som synes mig de
vigtigste.
Der er en Indvending, som har fulgt mig
fra jeg begyndte; mine Fiender forme den
saa: Kielland skriver saaledes, fordi det er
moderne; han skjælder og smælder; men selv
sidder han som Paven i Hummerskrotten — fed
og inderligt fornøiet med denne Verden, han
skildrer saa sort. Mine Venner undre sig, —
antyde —, beklage, at jeg skriver saa blygraat
og lever saa rosenrødt; du bebreider mig —
ikke det mindste for nærgaaende — forstaar
du —, at jeg staar udenfor eller ovenfor; en
ung Veninde skrev en Dag og spurgte, om det
virkelig var saa, at jeg selv stod kold
overfor den Jammer, jeg skildrede.
Skulde jeg engang svare paa den Grundtanke,
som gaar gjennem alt dette, maatte jeg aabne
mig meget mere end jeg nogensinde vil gjøre
for noget Menneske. Men saameget maa du dog
se: Den Kraft, som driver mig og lægger Varme
i mit Ord, er den onde Samvittighed over, at
jeg har det altfor godt, — jeg tør ikke kalde det
Medlidenhed med de andre, thi det er en
farlig Vei til Selvbehagelighed; — jeg kalder det
ond Samvittighed, Selvbebreidelse eller noget
lignende. Naar jeg da skriver om Else, og du
siger, „at Forfatteren er ikke i Bogen, du
savner den livskraftige Løsning, som Haabet giver".
— Kjære! — Forfatteren er i Bogen — han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
