- Project Runeberg -  Breve : udgivne av hans sønner / Første bind : med en indledning av Professor Gerhard Gran /
140

(1907) [MARC] Author: Alexander L. Kielland With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forat ligne andre, er et Skaberi, der grusomt
vil hævne sig. Af den, der vil føre Sjælene til
Salighed, fordres, at hans Liv og Vandel
afgiver Garantien for, at han selv er gjennemtrængt
af Troen; men den, som ikke har nogcn Vei
at vise, men kun vil vække til Eftertanke, han
bør helst være skjult, — ikke i Anonymitet, men
skjult i Forklædning. Var jeg en Alvorsmand,
vilde de sige: ja pyt! han er en Grinebider,
en Hypokonder, hvem vil høre ham. Men naar
de Letsindige, de Tankeløse, de Verdslige ser
mig, saa siger de: Men Herregud! — han er
jo en af vore, og dog skriver han saa! Dette
forvirrer, vækker Nysgjerrighed, forarger og
slutter med at gavne.

At der, forat fuldstændiggjøre Else behøvedes
en Skildring af, hvorledes hun fra Fald til Fald
hvergang har en Modstand at over vinde i sin
kristelige Bevidsthed, tror jeg aldeles ikke. Jeg
har hørt Svend Olsen forberede til
Konfirmation i Nygadens Forsamlingshus; jeg har hørt
Gutterne fremsige sine Lexer uden Feil, uden
at puste; — men at jeg skulde tro, at der i den
hele Forsamling var 3, som for Livet medbragte
Alvor fra denne og de senere Ceremonier,
dertil maatte jeg være naiv — som en Præst.
1 tro selvfølgelig, at der findes mere af
Kristendom hos Folk, fordi enhver, som taler med
Eder, strax graver frem i sin Erindring, hvad
han har lært og hørt; men at dette: at opvoxe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:01:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/alkbreve/1/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free