Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
styrres af Skriget, som venter ham, lægger det
roligt og smukt ud — uden Spark til nogen
Side og uden overflødig Förargelse. Det var
mig en stor Opbyggelse at læse den. —
Indledningen var jeg ikke saa tilfreds med, den
er — Gud forlade min Mund — lidt skabagtig
og ikke saa lidt endda. Men fra de begynder
at lede efter Gutterne, er der ikke Skygge over
min Beundring. Deres Bror mente, den var
lidt lavet — saadan lagt tilrette, forat faa
Tendensen frem, det mener jeg ogsaa; men det
er i mine Øine det største Fortrin; for mig er
der netop noget velgjørende i at læse saadant,
hvor ubarmhjertig alt det er kappet væk, som
ikke netop gjør Nytte i Fortællingen, og hvor
kun det faar Lov til at foregaa, som præciserer
Hensigten. Se det er nu min Orm; Jacobsen
havde ikke endnu læst Støv, saa vi fik ikke
høre hans Dom; den pleier at falde for streng
— synes jeg. Min Bog er i det syvende
Kapitel og jeg formoder omtrent halvveis. Det
gaar med Fart; men det kan vist ikke gaa
anderledes for mig. Naar jeg gaar et Par Dage
uden at skrive, saa tænker jeg ialmindelighed
— som Kjeld Horje — bare paa Kraftstederne
— omigjen og omigjen — til jeg kan dem
udenad. Men naar jeg derimod sætter mig til
at skrive uden at vide andet, end at i dette
Kapitel skal det og det ske, saa sker det til
min egen Overraskelse for mine Øine paa Pa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
