Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Malmø den 24. November 1882.
Kjære Hr. Justitsraad Hegel!
Ifølge Deres Opfordring af 23de November
skal jeg gjentage, hvad jeg troede at have sagt
tydeligt nok i mit sidste Brev: at der fra min
Side intet er til Hinder for, at De iler, saa meget
De selv vil, med at lade min Bog udkomme.
Med Tyskerne klarer det sig formodentlig
saa, at de klogelig venter, indtil Bogen er lige
ved at udkomme i Kjøbenhavn, for da at
afspise mig med ingenting.
Jeg er, som De ganske rigtigen har
bemærket ikke i nogen tilfreds Stemning;
heller ikke har det opmuntret mig at erfare
at jeg har tabt 2000 Exempl. ved ikke at være
kommen tidligere med Trofast. Det er næsten
en Trøst, at Bogen er saa sørgeligt liden.
Mit Haab staar nu til, at Norge skal opnaa
den Konvention med Tyskland, som Danmark
i sin Tid vragede; kanske kan jeg da faa lidt
Revanche for alle de Skuffelser og Ærgrelser,
disse Fandens Tyskere har beredt mig.
Maatte mit Humør snart forbedre sig! jeg er
ellers flittig her; Planen til en ny Bog er lagt
og første Kapitel næsten færdigt, — gid jeg nu
bare ogsaa maatte være saa heldig at
frembyde den paa Markedet i en gunstig Maaned!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>