Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hillcvaag pr. Stavanger den lste September 1884.
Kjære Søster. (Kitty L. Kielland.)
Jeg fik idag dit Manuskript til „Vinter og
Vaar“. Naar jeg fkke er saa tilfreds denne
Gang som efter Læsningen af de to, som
spadserede og skiltes, saa skal jeg let forklare dig
Grunden, saaledes som jeg ser det. Hvad der
greb ved den første Novelle var, at der var
Blod i den, Blod fra dens eget Hjærte, som
skrev. Det var dengang — husker jeg — min
Tro, at Situationen var for en Del oplevet af
dig selv eller meget nær dig — af Mennesker,
som laa dit Hjærte nær ialfald. Der var
dengang noget Tilbagetrængt, som netop gav Ordene
en Lødighed for den, som kunde høre den ægte
Klang, der lod Læseren glemme, at Stilen ikke
var vokset sammen med Tanken i den
Forbindelse, som paa dette Punkt kaldes Kunst.
Din anden Historie er en Diskussion, hvori
der siges meget og for meget; det er ganske
vist dine dybeste Interesser; det gaar løs paa
dine mest brændende Livsspørgsmaal; du er i
det skrevne med Liv og Sjæl, — og dog siger
jeg dig: der er ikke Blod i den Historie. Man
kan bære paa Tanker, der optage en helt; ens
Sjæl kan leve i en Ide, og Hjærtet banke af
Iver, ja man kan føle Skam, fordi man ikke
tager fat; man kan være nogenlunde Herre
over de ydre Midler og man sætter sig varm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
