Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skilleligt med den forfulgte Mand. Men jeg folte
selv: dette blir en Lækkerbidsken for den
banale Kritik og Feinschmeckerne vil rynke paa
Næsen. Og dog maatte det staa isandhed
ikke som en Present til de banale; men — jeg
tror fordi min Stil er saa meget mig selv,
at jeg bevidst kjender den fuldtud selv hvor
jeg selv føler selve Afsmagen ved mig selv.
Derimod vil jeg ikke besudle dette Venskabs
Brev med en Kjæggel om Drachmann og hans
„vederhæftige" Stil. Kun saa meget: hvis De
mener, at hans modbydelige og perfide
Skrive-maade er et sikkert og vederhæftigt
Vidnesbyrd om hans bundløse Uvederhæftighed —
før som nu — kun i dette desværre lidet
sandsynlige Tilfælde vil jeg, om den Sag kunne
„skifte Ord“ med Dem. (Jeg rider en liden
Seiersgalop efter den Pragtperiode.) Men
hvad der mest af alt i Deres Brev er gaaet
mig til Hjerte, er Deres øiensynligt oprigtige
Følelse af at være gammel. Thi nu i to Aar
har jeg ikke følt stort andet i mig selv end
Overgangen til at blive gammel; det er utroligt,
hvor fort det er gaaet med mig; og det eneste,
jeg nu venter med en vis Utaalmodighed, er
at Aarene selv og mine Forhold, Livets Krav
til mig — at alt det ogsaa maa blive reduceret
til deri gamle Mands. I saa Maade er jeg
heldigere stillet end De; for det første er mine
Børn nærmere mig i Alder, jeg bliver saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
