Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagen er nemlig, at saa bagvendt er den
officielle Moral hos os, at det eneste, der lader
sig sige, er: handler du rigtigt, saa handler du
galt og handler du galt, saa handler du rigtigt.
Du har altsaa handlet rigtigt, det vil sige galt;
og derfor „sidder“ du nu - kjære Ven! og
jeg ærgrer mig med dig.
Vi lever nu her omtrent paa samme Maade
som du levede, dengang jeg for inange
hundrede Aar siden først besøgte dig i Paris. Det vil
sige høist stridende mod min Smag. Som du
nok kan tænke dig, gaar mine Lyster mod store
Stuer og bekvemme Indretninger; og her har
vi nu prøvet to af disse usandsynlige franske
Huse med Kjøkken i Kjælderen, Stuen paa
Loftet og Sovekammer paa Taget. Men lad mig
nu, inden det meteorologiske Raseri griber mig,
kun kortelig meddele dig, at værre Klima end
her findes ikke nogetsteds, hvor Mennesker bo;
jeg vil ikke fortælle dig, at vi i syv samfældige
Maaneder har baalet i vor Chouberski Nat og
Dag; jeg vil ikke - nei lad mig ikke begynde;
jeg kjender alt Sinnet begynder at koge! kun
saa meget være sagt: disse storsnudede
Fransk-mænd maa holde op at tale om Solen, for den
har de ikke. Derimod skulde de opreise en
opvarmet Statue af den brave Russer Mr.
Chouberski, som har gjort dette Land beboeligt.
Altsaa — jeg har nu provet Livet fra denne
ubekvemme Side og længter oprigtig efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>