Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livet gjøres saa dobbelt tungt ved saadanne
Urimeligheder. Vi gaar og ser paa hinanden —
Beate og jeg, som jo er de eneste Sorgende
her, og naar vi er alene, siger vi stadig: Men
stakkels Fru Louise! — hvor skal det gaa
hende! —
Jeg har selv aldrig som voxen lidt noget
tilnærmelsesvis saa stort Tab som Deres; men
jeg har mange Gange tænkt paa, om der
virkelig er nogen Glæde eller Trøst ved
Medmenneskers Deltagelse. Ialfald maa den da være
saare diskret og tindrende oprigtig. Vor
Kjær-lighed ril ham og til Dem og ham sammen er
af de bedste og dybeste Følelser i os — Beate
vilde sige det lige saa vist for sin Part; og min
Bedrøvelse ved Tanken om, at han
uigjenkal-delig er udslettet af Livet, kunde ikke være
større og bitrere, om han havde været min
kjodelige Broder. Og naar jeg da tænker paa
Dem, paa Deres Ensomhed, da synes jeg mig
saa fattig med en Pen i Haanden — ude af
Stand til at mildne Smerten med Ord — uden
at kunne andet end klage med Dem.
Tag imod vor Hilsen — kjære Frue! og lad
os forblive i inderligt Venskab — dobbelt
forbundne i det fælles Savn.
Deres hengivne
Alexander L. Kielland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
