Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den 2 februar 1870 døde Schweigaard;
det blev en landesorg; hans hustru var gaat
iforveien for ham nogen dage tidligere;
det var hans hjerte som brast, het det, og
dette gjorde landesorgen endnu mere
rørende. Der blev sagt mange smukke ord
over den store mands baare og digtet mange
smukke sange;den skjønneste varBjørnsons
ærbødige hyldest som blev avsunget ved
sørgefesten i kirken, og han hadde desuten
som studentersamfundets formand ordnet
en gripende høitidelighet i samfundet.
Men fjorten dager senere skrev han en
nekrolog over Schweigaard i Norsk
Folkeblad; det var ingen panegyrik, men en
karakteristik,—og en ypperlig karakteristik;
Bjørnson bøier sig i ærbødighet for den
avdødes store evner og sjeldent ædle
personlighet, men samtidig søker han ogsaa
at bestemme hans stilling i vort
offentlige liv og at fastslaa begrænsningen av
hans begavelse og hans historiske
betydning,—med psykologisk skarpsyn, men
selvfølgelig ut fra sit eget politiske
standpunkt og sin egen
livsanskuelse.—Bjørnsons nekrolog vakte et voldsomt opstyr,
og der reiste sig en styg kamp over
Schwei-gaards grav, Kristiania var rasende over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>