Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som han for en stor del kunde utenat, og
kanske likesaa meget hans prosa.
Det var først som student Kielland fik
fat i Heine, men allerede fra hjemmet av
var han blit kjendt med endel av den tyske
lyrik fra de første decennier av det 19de
aarhundrede. Han fortæller herom i et
brev til Georg Brandes som han sendte
ham efter læsningen av «Det unge
Tyskland»: «Det er med sorg, man lukker en
saadan bog, at den ikke var længer;—at
man ikke altid har foran sig et saadant
værk. Jeg synes ikke, du nogensinde har
skrevet noget bedre, thi hele skildringen
vibrerer over en forargelse, der flammer
som nordlys mellem linierne, medens hele
tiden og litteraturen i Norden er saa kvalm
og snusfornuftig, hykkelsk og feig.
Desuden var jeg endelig engang saa nogenlunde
herre over stoffet, — det vil sige:
egentlig kjendskab har jeg kun til Heine; men
jeg har i opvæksten gjennemgaaet
stemningerne fra det tyske liv i
begyndelsen af aarhundredet. Min far boede
nemlig som ungt menneske nogle aar i Liibeck
—c. 1836—vistnok som handelsschiiler;
men da kjøbmandsskab altid var ham
imod, —–-søgte han mest sin om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
