Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Men saa)—kom der noget kjendt
strømmende til hende fra hendes eget klaver,
der klang saa frit og freidig gjennem
for-aarsstormen, som ruskede ude i haven og
lod lange grene af slyngrosen banke
hemmelighedsfuldt paa ruden.
Det var hendes lykkelige pigedrømme,
som kom,—fra hin tid, da livet var digtet
om til lykkelige drømme for unge piger;
hvis musik var fuld af nattergale og
valdhorn, der i lange toner løftede taageslør
foran Oberon, naar han gled gjennem
lundene som en længelsfuld melodi, forsvandt
og løste sig i blide harmonier, dukkede
frem igjen og susede bort som elskovens
suk i skovens kroner—».
Gabriele havde vovet sig ind i fru
Jiir-ges’ gamle bravournummer, Webers
koncert; nu stanset hun, just som valdhornet
skulde sætte ind, og gjorde en
undskyldning for sin dristighet.
«–-Fru Jiirges smilede svagt, men
aabnede ikke øinene; og Gabriele forstod,
at hun endelig havde fundet veien, vendte
sig stille mod instrumentet og spillede
videre.
Og den drømmende gamle dame forblev
i sit maaneskin; men valdhornet blæste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
