Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Nei, nei—jeg taaler den ikke—jeg kan
ikke taale den», svarede fru Jiirges og for
pludselig ud i kjøkkenet–-».
Dette avsnit av «Sne» vilde sikkert ikke
nogen ha kunnet skrive som ikke selv stod^i
et inderlig forhold til musik, og som ikke dypt
følte hvad musik kan være for et menneske.
Men ogsaa i en anden henseende er denne
episode av romanen av interesse,— læg
merke til hvorledes fru Jiirges’s skjæbne
drages ind til at tjene bokens tendens; den
maate hvorpaa prestefruens
musik—hendes livskilde—tørkes ind i presten Jiirges’
hus, er netop det mest rørende og gripende
vidnesbyrd om den forstokkede
rettroen-hets og selvretfærdighets magt til at lægge
selv de ædleste menneskeværdier øde. Og
det er netop hovedtendensen i denne bok,
formaalet med romanen.*
* Direkte samarbeide med nogen musiker kom
Kielland aldrig til at utføre; han hadde dog engang en plan,
som han hentyder til i et (utrykt) brev av 20 dec. 1879 til
Edv. Brandes hvor det heter: «Ved De, hvad jeg vil skrive
isommer? Vers far! Jeg føler, det vil herud — gennem
sidebenene— min tilstaaelse til Dem, om hvad jegagterat skrive,
skjønt jeg saa vist havde besluttet, at ingen skulde vide det;
men det er saa morsomt, og De maa være discret!
Tænk Dem! jeg vil skrive en operatekst til Johan
Svendsen— som jeg har megen tillid til.
Handlingen foregaar her i Stavanger Domkirke og omegn
i 1600 og den tid, og operaen heder Eccledia triumphans;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
