Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dige millioner. Lad os vise menneskene,
hvad det virker—dette kjærringsnak,—at
skylden falder ikke paa dig og mig, men
paa en hæderlig ung jøde!»—
Bjørnson var prestesøn og beholdt altid
noget av teologen, Kielland hadde ikke
ubetinget tillid til hans vantros egthet.
«Jeg vil–betro Dem, at jeg aldrig rigtig
tror paa Bjørnson. Hvis han f. x. fik en
rygmarvshistorie å la Heine, saa kunde han
med alle sine store ord ligge overende i
præsternes arme, før vi vet ordet av det»
(Til E. Brandes nov. 79).
Kielland var heller ingenlunde altid enig
med Bjørnson, saaledes slet ikke i et
spørs-maal som i mange aar laa Bjørnson saa
alvorlig paa sinde: Sedelighetssaken.
Like-overfor «En Hanske» var Kielland bare
munterhet og ondskap: «En Hanske maatte
jeg rigtig le av, han har truffet nogle
brandkyske damer i Paris––— og
gjennem store og skjønne ord har han saa
—midt i Paris!—faat denne idé om det
kolde kalvekjød—om unge mandfolk, der
med isomslag bevarer den dyrebare skat,
for ingenting at se eller vide om det
morsomste i verden, førend en præst har lagt
den ved siden af et andet ligesaa rent stvkke
O V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
