Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
des skulde være den danske og Kielland
den norske redaktør; Kielland var selv
meget tvilsom om han dudde til redaktør,
men var sterkt interesseret for
samarbeidet; men dette var ikke saa let at faa istand;
man var nok enig om at man paa begge
sider trængte hverandre, men ingenlunde
om hvorledes samarbeidet skulde ordnes;
de norske vilde ha det i Kristiania og de
danske vilde ha det i Kjøbenhavn,
person-lighetshensyn gjorde sig gjældende, og
det endte med at man gik hver sin vei.
Kielland kom herved i en vanskelig
situation.—«Naar De siger at De er min ven,»
skriver han i aug. 1880 til Georg Brandes,
«saa ved jeg at det har noget at betyde.
Men netop derfor lever jeg nu om dagen
i megen tvivl. De er den, jeg har lært
mest af—mere end av nogen landsmand;
til Dem og Deres broder føler jeg mig
ganske anderledes knyttet end til nogen
herhjemme; jeg er stolt av at føle mig i
aands-slægtskab med Eder, medens det ikke er
frit for, at jeg stundom maa le lidt af mine
landsmænd—selv av de «største» blandt
dem. Men hvis jeg nu gaar med de danske,
vil Bjørnson rive hovedet af mig, og der
vil styrte en styrtregn av ubehageligheder
193
td i/tsTcl <7-7
Urtdrc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
