Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiderne have forandret, sig, forholdene
er blevne større,—selv venteværelsernes
perspektiv synes at have forlænget sig. I
fordums tider kunde timerne være drøie
nok at vente paa et naadigt afslag eller en
henslængt almisse; nu stilles os i udsigt at
antichambrere i aarevis.
De kunde sagt, at De ikke vilde, Dekunde
ment, at De ikke turde, De kunde aldeles
have ignoreret mig — jeg skulde ikke have
sagt et ord. Men jeg vil ikke have det paa
mig, at jeg uden protest har taget tiltakke
med den forhaanelse, at jeg faar vente—
antichambrere.
Jeg skriver altsaa dette, udelukkende
forat det skal findes blandt mine papirer:
at ingen,—om departementets afslag blir
bekjendt—skal tro, at jeg har modtaget
denne uværdige behandling med noget, der
kunde ligne ærbødighed eller resignation.»
(15 februar 1885).
Det saa da ut til at saken heller ikke dette
aar skulde komme frem for stortinget, men
saa indkom der fra Paris, undertegnet av
Bjørnson og Jonas Lie følgende skrivelse:
«Undertegnede ved af erfaring, at et lidet
folks digtere uden formue trænger
statsbidrag, hvis de helt skal leve for sin opgave,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
