Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hadde uttalt i sin komiteindstilling og fandt
støtte hos et par andre talere, men
spændingen steg først for alvor da Liljedahl
optraadte som komite-majoritetens
ordfører. Han talte sin dialekt, man hører
endnu, tvers igjennem det stenografiske
riks-maalsreferat, ret som det er gjenklang og
smeld av hans friske sognemaal. Man
forstod straks at her talte en mand ut av sit
hjerte om en sak som laa ham alvorlig paa
sinde og dette gav hans ord stil og hans
fremtræden en sikkerhet og vegt som i
nogen grad forsonet med hvad han saa
sørgelig manglet i vidde, han fanget fra det
første anslag forsamlingens opmerksomhet
og beholdt den under lydløs stilhet til enden
av sit lange foredrag.—Liljedahl begyndte
med nogen ord om den maate hvorpaa
komiteflertallet var blit behandlet i den
radikale venstrepresse; de fik høre ord som
«dumhet, bornerthet, uretfærdighet,
utaknem-melighet, religiøs fanatisme, trællesind o.
s. v.»–«Det er de samme blade som
ikke saa sjelden har skrevet litt om den
norske bondes frisind. Jeg aspirerer ikke
til at faa ros i saa henseende; men det var
merkelig til omslag i tone og uttryk, nu var
det blit til trællesind . . . Det er ikke frit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>