Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin første fremtræden, kunde let gjøre ham
svimmel og friste ham til at fortsætte paa
heldets vei og glemme at han var slaat til
helligaandsridder. Noget slikt maa Georg
Brandes ha skrevet til ham allerede ved
begyndelsen av hans forfatterbane.
Kielland svarer ham: «Hver gang jeg faar brev
fra Dem, maa jeg undre mig over, hvor
klart De ser paa afstand. Tror De kanske
ikke, at det netop er faldt mig ind, at jeg
kunde gaa i hundene ad den vei, De
antyder. Ser j eg ikke folk, som j eg næsten var
bange for vilde lægge mig i had for et og
andet hib i novelletterne, komme halvt
smilende, halvt hovedrystende: De skildrer for
sort, men De skildrer saa godt!—Hvad
fanden skal jeg gjøre? Jeg vil ikke være
æres-spidsborger, og dog—er det mig som er
for-fængeligere end en skjøge? eller er det en
almindelig skjæbne?—og dog kan jeg staa
og tage imod de taabeligste komplimenter
af de taabeligste mennesker uden at føle
væmmelse—ialfald ikke i nogen
tilstrækkelig grad. Hvad skal jeg gjøre!—anvende
skarpere lud, tage dybere spørsmaal?–»
Han er, som man ser, paa sin post fra
begyndelsen av, og han holdt stand til det
sidste; han blev nok baade borgermester og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>