Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter venstres store seier.—Selv hadde han
været med at kjæmpe det frem, hadde
blottet embedsmandsvældet i dets golde
magt-syke, hadde med spænding fulgt
liberalismens fremgang og var fyldt av jubel da
venstrepartiet—mot hans forventning—
ved riksrettens avgjørelse hadde bestaat
sin ildprøve. Og nu, da man skulde høste
seirens frugter—hvad var det han saa?
Ikke et folk, men en almue, plebeiernes
overmagt, den tarveligste forsimpling paa
alle omraader, fræk graadighet, skamløst
hykleri, utilsløret foragt for alle
aandsvær-dier,—uten et lysglimt paa nogen kant.« —
–I den bog, jeg nu skriver, har jeg vort
lille samfund, saaledes som reaktionen nu
har lagt det tilrette for det almueagtige.
Den simple—jeg mener den uaristokratiske
bonde, som kun har den grove guldtørst,
finder, at «intelligensen» og religionen netop
har nedstemt alt saaledes, at man ikke
behøver at genere sig. Alle er svin og maa
behandles derefter. Han vader opad i
samfundet, og hykleriet i ord og ydre vaner er
ham medfødt let; al hans ondskab bliver
ham let tilgivet, fordi han af hjertet er med
til at spytte paa kulturen og foragte det
store og de store. Jeg ser, at dette er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
