- Project Runeberg -  Alexander L. Kielland og hans samtid /
328

(1922) [MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forvisningen om det ubetingede ophør
har intet avskrækkende for ham; og naar
han taler om sin sygdom er det altid med

stor ro, ja ofte med munterhed. «–Det

er ellers en fin sygdom, som steller sig selv
og ikke generer mig, jeg har den bare boende
som en stille logerende, der nødig vil genere
værten.—» Sommeren 1892 hadde han

været dødssyk. «––Jeg har nok

været langt paa vei til det store mørke—
længere end jeg havde anelse om; og var
jeg død, vilde det sandsynligvis gaaet stille
og korrekt for sig. Det er en god ting med
et saadant hjerte, om hvilket man kan vide,
at det siger stop itide, saa man ikke skal
ligge og pines ihjel.»

Da han i 1892 hadde været i Kristiania
og festet til sit 25-aars studenterjubilæum,
hadde det alvorlige eftervirkninger; men

det skræmte ham ikke. «–Jeg er ikke

rigtig frisk mere; mit hjerte er udslidt, siger
lægerne, og jeg bliver hurtig træt og
tidligt søvnig. Hvis jeg vilde leve som en
jomfru og ernære mig som en blomst, kunde det
alligevel vare længe, siger de; men det har
jeg nu ingen sands for, som du kanske
husker, saa jeg er forberedt paa, at jeg ikke
bliver nogen gammel mand.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:01:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/alkielland/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free