Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N aar Sneen falder efter Storm — tæt,
tung og nøiagtig —, udfylder Fordybninger,
jævner Spidser og skarpe Kanter, da er det
underligt at tænke sig, at dette er det samme
Vand, som kan risle og hoppe, skumme som
Røg i Fossen og finde Vei med modige
Strømbølger ud i det frie blaa Hav.
Og derude — naar Sommersolen langsomt
og sent skjules bag de siste skinnende Striber
yderst i Vest, hvor Havets sporfrieVei krummer
sig Jorden rundt, der sanser du ikke let, at de
friske guldkantede Bølger, hvor Fisken leger,
og Livet gror, — at dette er det samme Vand,
der kan ligge og trykke Hustagene som tung
død Sne, bøie Trær og Grene og stænge
Veiene fra Mand til Mand.
Da blir der ganske stille i de store Skove.
Al Lyd knappes af og indsvøbes i den snefyldte
Luft, som ikke kan svinge, — en tung, blød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
