Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lys og frimodig laa Præstegaarden aaben
til Postveien med Lysthus og Flagstang. Midt
paa Tunet var den høie Galge, hvor
Ungdommen gyngede om Sommeren, Ballancerstangen
halvt undersneet; de to Rækker store Vinduer
i det vidloftige Hus smilede med Blomster og
Gardiner. I Indkjørselen fra Veien var Sneen
skuffet tilside og laa høit op paa Stammerne
af de unge Grantrær, der vare plantede som
Hæk.
Men midt i Dalen, hvor Elven gjorde en
Krumning, laa Kirken omgivet af
Præstegaar-dens Marker. Den var taarnløs og hvidkalket,
enfoldig og uanseelig, men stærk og tykmuret.
Den laa taus og lukket; og ingen rørte ved
Døren, undtagen naar Præsten sendte
Klokkeren med Nøglen.
Men rundt omkring i Dalene og opefter
Aasene og i Heiene langt inde i Fjeldene —
der viste Folk, at idag sender Præsten
Klokkeren med Nøglen; idag er Guds Hus aabent,
og Herrens Tjener slipper alle ind.
Alle de bekymrede og betrængte, som sad
indsneede i sig selv i Tvivl eller Bekymring, i
haabløs Lede eller med halvttugtede Lyster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
