Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han lo, og de lo begge, naar de tænkte
paa al den Forbauselse, al den Skuffelse og
Forargelse, de efterlod. Han havde været en
af de interessantsste unge Mænd i
Selskabslivet, og hun havde samlet det beste, der var
i Byen, om sin Musik og sin glade
Elskværdighed.
Og naar de læste Brevene sammen i den
første Lykkens Tid i deres lille latterligt
ubekvemme Præstegaard, da svulmede hans Hjerte
ved Tanken om, hvad han havde gjort. Og
hans lille Kone saa op til ham, — famlede
efter Ordene, fyldtes ligesom altfor overvældende
af Beundring og kunde bare sige: min Gud!
hvor du er stor — Daniel!
Han begyndte at arbeide og prædike med
Iver og Veltalenhed; og da det efterhaanden
gik op for ham, at de ikke forstod det
aller-minste — hverken, hvad han sagde eller, hvad
han mente med det, han gjorde, kom han til
den Overbevisning, at han havde taget feil —
ikke for sit eget Vedkommende, men af Kaldet.
Saa langt nordpaa var Folket ikke endnu
kommen ud over den første haarde Kamp for
Livet, og den optog alle deres Evner. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
