Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guds Tjener, der gjorde sin Gjerning — tro i
det lidet.
Men der kom ogsaa Stunder, hvor han
tvivlede om, at det var Ret saaledes at sidde
og tie stille; mens det raabte saa høit inde i
ham. Hele sit Liv havde han været paa Vagt
mod sin Forfængelighed, — derfor sad han jo
ogsaa, hvor han sad —; han kjendte godt sin
Skjødesynd; men de skulde ogsaa faa se, at
han ikke gav efter for den. Hvis han vilde
tale, saa viste han, at det vilde høres over det
hele Land, og alles Øine vilde rettes mod ham.
Men netop derfor vilde han ikke. Naar han
gjenfandt sine egne Tanker i Hovedstadens
Avis, smilede han resigneret, og lod de andre
beholde Æren. Og naar han i en endeløs
Samtale med en gammel syg Fattigkone kom
til at tænke paa, hvem han egentlig var —
han, som sad her og tøvede i disse smaa
forkrøblede Tanker, da gik der en bevæget blød
Stemning gjennem ham — ligesom af Rørelse;
og med sin milde Stemme talte han Ord saa
simple og enfoldige, at han næsten kom paa
Graaden selv.
Men tilslut gav han for en Gangs Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
