Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gik i Skov hele Tiden. Da de derfor var
komne vel tilrette i Fodposerne under Bjørnefellen
ved Siden af hinanden, følte de, hvor
behageligt det var, at faa sidde lunt og godt; de var
igrunden uhyre trætte af at le og snakke; og
de hensank — hver paa sin Kant i behagelige
Drømmerier, mens de to røde hurtigt og
lydløst skiftede Fodslag i den løse Sne; og Slæden
fløi let og muntert imod Hjemmet.
De sorte Træstammer mod den hvide Sne
gled ensformigt forbi Gabriele.
Men Johannes, som kjendte Skoven og
hver Bugt af Veien, havde Fornemmelsen af
Hjemmet, som nærmede sig. Og hans Tanker
løb foran de to røde opover den lange Stigning
og nedover igjen paa den anden Side af Aasen,
som jævnt og langt skraanede ned mod Elven
og Dalen, hvor hans Fader boede.
Og aldrig havde han følt en saadan Længsel
mod Hjemmet som denne Gang, da han bragte
en Sejer med sig, imod hvilken hans Examener
ikke vare værdige at nævnes. Hun sad ved
hans Side, lænede sig tryg og fortrolig ind til
ham — denne Kvinde, denne Dame af Landets
første, kjendt, beundret — atraaet baade af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
