Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Tillid end forhen, at han lod sine
Frem-tidsdrømme bære høit op til en stærk og mægtig
Kirke — saaledes som Guds Kirke burde og
maatte staa i disse Tider — høi og lys,
omgiven af kraftige Mænd, der vare saaledes
stillede, at de ikke behøvede at nedværdige
den hellige Myndighed, men kunde bære
den høit som den Vældiges Vidner blandt
Menneskene.
Den lille Johannes rettede sig i Pelsen; thi
han var i Virkeligheden ikke stor. Naar nogen
sagde, at han mindede om Moderen, ligte han
det slet ikke; men hans Stolthed var Ligheden
med Faderen i Stemmen og i Manerer. Det
var hans Orm, at Erfaringen — en bitter
Erfaring havde lært ham, at hans Person havde
noget ubetydeligt ved sig — noget, som gjorde,
at Folk trak Øinene op og sagde — ah! —
naar han nævntes som Søn af Daniel Jiirges
— den talentfulde D i Hovedstadens Avis.
Hvor længe havde han ikke ventet, hvor
havde han ikke trættet Himmelen med Bønner
om Taalmodighed og mere Taalmodighed til
at bære al denne Tilsidesættelsens Kval, al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
