Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loger fik gjøre ind i den evropæiske Vantro,
mens Professoren holdt i Tampen.
Hun vilde følge ham ud — ikke til noget
bestemt Sted, ikke forat lade ham se, høre
eller lære noget bestemt, men bare følge med
og iagttage, hvorledes det gik ham som det
var gaaet hende selv. Thi Gabriele var
overbevist om, at det frigjørende ved det fremmede
laa hverken i at løftes eller trykkes ved
Sammenligninger, men i at gribes dybt af
Fælles-følelsen med Mennesker uden at være fæstet
blandt dem med de tusinde tørre Trevler af
det dagligdagse Kjendskab, som i selve
Hjemmet oftest ender med at overgro og kvæle de
livførende Rødder.
Det tænkte hun paa, medens hun tryg og
fortrolig lænede sig ind til sin Forlovede; hun
vilde se de snevre Alure falde og glæde sig,
naar Glæden over Livet vældede frem i ham
og seilede afsted med alle de firkantede
Pakkasser, hvori hendes kjære Theologs
Sikkerheder havde været nedlagte i gammelt tørt
Hø. Han maatte gjerne forblive i sin Religion,
naar han bare ikke vilde være firkantet i andre
Ting; og da Oprigtigheden var det Træk hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
