Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Du har talt til hende om det?« —spurgte
Præsten hurtigt.
»Naturligvis! — jeg har talt alvorligt med
hende,« svarede Johannes med en stræng Mine.
Præsten vendte sig mod Vinduet, blæste
Rogen tyk og langsomt fra sig og følte sit
Sind lettet for en pinlig Ængstelse.
Ude i Gaarden for Stormen voldsomt hen
over Sneen, som laa fugtig og sammenkladdet,
saaat intet fulgte med, uden hvad der løsnede
i Tagrender og paa Gjærderne. Det gamle
Hus var krøbet sammen under Sneen og laa
ligesom og trykkede, hvergang Vindkastene for
lige mod de skrøbelige Vægge.
Daniel Jiirges tænkte ikke paa alt sit Hø,
som han iaar havde forvaret i det gamle Hus,
paa det at det kunde være vitterligt for hele
Bygden, at Præstegaarden nødvendigvis
behøvede dette Hus. Men han tænkte derimod
paa Guds Godhed, som havde ladet ham
beholde sin Søns fulde Hengivenhed. Og da han
saaledes i dette var bleven beroliget, vendte
han sig med mere Fortrøstning til det næste.
»Og hvorledes tog hun det?« spurgte han
og saa paa sin Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
