Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anskuelser ere for stærkt udprægede til
saa-ledes med et Slag at forandres; og der vil —
efter mit Skjøn — vindes ulige mere ved at
overse eller ialfald foreløbig lade upaaagtet,
hvad hun saaledes — tildels meget
ungdommeligt — kommer frem med.«
»Det beror ganske paa, i hvilken Grad
man selv føler Sympati med disse Anskuelser,«
svarede Præsten kort og saa ud i Gaarden.
»Men Far! — du kan dog ikke tro, — du
kan da ikke tvivle et Øieblik om mig?«
»Ny Tid, nye Mennesker-, og du er ung, ’
— ung og nyt, det passer sammen.«
»0 hvorfor vil du krænke mig saaledes?«
raabte Johannes bedrøvet; »tror du, jeg var
istand til at svigte —«
»Svigte er ikke Ordet — ikke Tidens Ord;
men Ordet for Tidens Aand er at gaa paa
Akkord, at slaa af paa begge Sider. Men der
er et andet Ord — min Søn! — og vi Gamle
faar ofte Lyst ttil at minde Jer om det — I
unge Theologer! — husk der staar skrevet;
den, som ikke er med mig, er mod mig!
Det kan se smukt ud, være humant —
tidsmæssigt — hvad du vil for mig — dette med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
