Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stormen havde sprængt sig. De svære
Sneskyer, som den havde presset ind mellem
Fjeldene hele Dagen, sprak med en Gang som
Dyner og Dunen væltede ud og opfyldte
Luften, saaat selve Stormen blev tung og mat og
maatte sagtne Farten.
Men i de siste Kast var endelig det gamle
Hus bukket under; — saa stille var det splittet
— det raadne Tømmer, at ingen i
Præstegaarden havde hørt det gjennem Stormen; og
heller-ingen havde seet Præstens Hø løfte sig, da
Taget kastedes af, og fyge afsted som et Slør,
der løste sig op og forsvandt udover
Markerne.
Paa Gaarden hvirvlede nu Sneen tæt i
store Filler, og Lyset fra Præstegaardens
Vinduer skinnede gult i Striber udigjennem Mørket.
Fruen gik foran med Lyset og Præsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
