Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg - Aalborg
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og deels S. for Limfjorden. 53 kvadrat M.
65764 I. (1850), af hvilke 8906 levede i
Kjøbstæderne og 56858 paa Landet. A.
grændser mod N. til Hjørring Amt og
Limfjorden, mod Ø. til Kattegattet, mod
S. til Mariager Fjord, Randers og Viborg
Amter, mod V. til Limsjorden. Dets største
Længde fra N. til S. udgjør 91/2 M., dets
største Bredde 9 M. Det deles i 8
Herreder: Kjær, Fleskum, Hornum, Hellum,
Hindsted, Slet, Gislum og Aars, og
indbefatter Kjøbstederne Aalborg og Nibe, samt
Flekkerne Løgstør, Nørre Sundby og Hals.
Amtet er af meget forskjellig Beskaffenhed.
Kjær Herred N. for Limfjorden er temmelig
sandet; det gjennemskjæres af den jydske
Højderyg, der skraaner ned mod Ø. i et
bakket, sandet Terrain, og mod V.
udstrækker sig i den Slette, som optager Vildmosen.
S. for Limfjorden er Jordbunden bedst i
de saakaldte Holme, der ere meer eller
mindre ophøjede Flader, omgivne af Enge
og Kjær. Her bestaaer Jorden af dyb
kalkblandet Muldleer med Kalksteens Underlag.
I en Deel af Hellum Herred, i Hindsted,
Aars og Gislum Herreder og i den vestlige
og sydlige Deel af Slet Herred findes
mange skarpe, sandede Jorder. Langs
Mariagerfjord, i Kjær Herred og langs
Limfjordens Kyster findes mange, ofte
betydelige Enge. Limfjordsengene, der kun
give lidet og ikke godt Græs, vilde
formeentlig for en stor Deel kunne
forvandles til frugtbart Agerland. Søerne
i Amtet have et Areal af 1618 Td. Ld.
I dette Amt findes de største
Mosestrækninger i Danmark: den store Vildmose N.
for Limfjorden (11/2 kvadrat M.), Lindenborg
Vildmose S. for Limfjorden (næsten 1 kvadrat M.),
der begge ere utilgængelige i en stor Deel
af deres Udstrækning. Hele Arealet af
Moser og Enge i Amtet er 94552 Td. Ld.,
eller 91/5 kvadrat M. Heller ikke er Amtet frit
for Hedestrækninger. Af Skove findes 17000
Td. Ld., især i det Sydlige af Amtet,
fornemlig bestaaende af Bøg, El og Birk.
Egeskovene ere næsten forsvundne. Ved
Hals findes ogsaa en ikke ubetydelig Skov.
Amtet staaer for Gammelskat 120066 Rdl.,
Ager og Engs Hartkorn 18291 Td.,
Skovskyld 66 Td., Mølleskyld 354 Td. Af
Ejendomme over 12 Td. Htk. havde Amtet i
1850 88 med 2222 Td. Htk., Bøndergaarde
fra 12-1 Td. Htk. 4016 med 14639 Td.
Htk. og af Huse med Jord fra 1 Td. til
1 Fdk. Htk. 3490 med 1357 Td. Htk.;
jordløse Huse 2130. Af Fæstegaarde fandtes
1835 1790 med c. 7500 Td. Htk. og 1850
1473 med 5558 Td. Htk.
Aalborg, Kjøbstad, Hovedstad i Stiftet af
s. Navn, i Danmark, ved Limsjordens s. Br.,
57° 2’52’’ n. Br., 27° 35’ ø. L. 9102 I.
(1855). St. har 2 Kirker en lærd Skole og et
rigt Hospital med Kirke og Stistsbibliotheket
paa 16000 Bd., samt er Sædet for
Stiftamtmanden og Biskoppen. Den deles ved
2  Aaer i 4 Kvarterer, er temmelig
uregelmæssigt bebygget og har endnu, hvad der
er en Sjældenhed ved de danske Kjøbstæder,
flere Bygninger fra Middelalderen, blandt
hvilke fornemlig Apotheket, ogsaa kaldet Jens
Bangs Hus, der er et stort Hus med
Kjælder, 4 Etager og høje Gavle, fortjener
at bemærkes. Desuden vises her endnu det
Hus, hvori Kong Hans døde 1513. Af
nyere Bygninger ere de anseeligste
Bispegaarden, Raadhuset og det saakaldte
Kompagnihus eller Børsen, der tillige er Byens
Klubhus. Det saakaldte Slot
Aalborghus, der er bygget af Axel Junl under
Christian III, og ligger ved Havnen, tjener
til Bolig for Stiftamtmanden. – I
industriel Henseende har Aalborg i de senere Aar
gjort store Fremskridt. Udenfor de
sædvanlige Haandværk fandtes i 1854 under A.
Toldsted 5 Dampbrænderier (deraf 2 paa
Landet), 3 almindelige Brænderier, 3
Ølbryggerier, 1 Eddikebryggeri, 1 Dampbageri
og Mølle, 1 Slagteri, 1 Sæbefabrik, 1
Saltraffinaderi, 1 Klædefabrik og Valkemølle, 2
Drejels- og Linnedvæverier, 3
Bomuldsvæverier, 3 Strømpevæverier, 1
Dampfarveri og Valkemølle, 4 Garverier, 1
Papirfabrik, 2 Tobaksfabriker, 2 Jernstøberier og
Maskinværksteder, 1 chemisk Fabrik, 1
Kridtpibefabrik, 7 Kalkbrænderier, 15
Teglbrænderier, 1 Cementfabrik, 1 Glasværk og 3
Skibsværfter. Disse Værksteder beskjæftigede
henved 800 Mennesker; Værdien af deres
Produktion anslaaes til c. 700000 Rdl.
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>