Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aboh ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abuschehr.
12
Abyssinien.
1800 med 9000 Franskmænd slog Stor-
vezirens 80000 Md. stærke Hær. I denne Egn viser
man endnu en Brønd og et Fi-gentræ, der skal have
vederqvæget den hel-lige Familie paa Flugten til
Ægypten. Abuschehr (Bnschehr), Søhavn ved
N. Ø. Siden as den Persiske Bugt, Pr. Farsistan
i Persien, 25 M. V.S.V. s. Schiras og 52
M. S. S. V. f. Ispahan. 20000 I. En meget slet bygget
By, men
efter Bassora den vigtigste Havn ved den Persiske
Bugt. Det engelske ostindiske Kom-pagni har her et
Faktori, og en Gnvernør residerer her. Havnen er
vanskelig at løbe ind i, og Skibe as meer end 300
Tons
Drægtighed maa ligge paa den ydre Rhed,
hvor de ere meget udsatte sor voldsomme N.V. og
S.V. Viude. En Barre hindrer Adgangen til den indre
Havn sor Skibe as over 8^9 Fods Dybgaaende, der kun
ved hø^ Flod kuuue løbe ind. A. er Hoved-pladsen
sor Persiens Handel med Indien, især Bombay og
Ealeutta. Fra Iudien iudsøres Ris, Sukker, Indigo,
Kryderier, Iern, Staal, Tin, Bly, Iernvarer, Klæde,
Poreellain. Udførselen bestaaer as Heste, Dadler,
tørrede Frugter, ^^ ^^ Schavler, Tobak, Ædelstene,
Rosenvand, Schiras Vin, Perler og forskellige
Dro-guerier. Handelen her er besværet med urimelige
Paalæg ^ Købmændene ere Perser og Armenier, ingen
Iøder. Abu ^u^ue^ ^dsb. i Dar Robatat i
Mellem-Nillandet i Nubien, Afrika. Vigtig
Karavaustation ved S. Enden af Karavan-ve^en gennem
den store Nubiske Ørken.
Abu ^rr^ stor Handelsplads i Asrika, Nubien, i
Bah^el-A^reks Floddal. Salt-tilvirkning.
Abu ^^b^ ^dsb. i Asrika, Nubien, i det nedre Nilland,
har 2 prægtige, vel ved-ligeboldte Klippetempler sor
^siris og Isis.
Abu^ ^tyd^g St. ^ Øvr^ Ægypten,
paa venstre Nilbred. Sædet sor en koptisk Biskop. Den
bedste ^pium avles her.
Ab^ B^erg i Asrika, Marokko, lige-oversor Gibraltar.
Ab^^u.^ rettere A b e s s i n i e n , arab.
Habesch, et ^and af betydelig ^dstræk^
ning i Øst- Asrika, med nbeslemte Grænd^
ser, omtrent beliggende mellem 8^ 30^ og 15^ ^
n. Br. og mellem det Røde Hav og 52^ ø. ^. Det
begrændses mod
N. as Sennaar og Nubien, mod V. og S. asSennaar,
Kordofan og andre tildeels ubek^eudte ^ande, og kan
anslaaes til om-
trent 15000 ^ M. Det arabiske Navn be-
tyder en Blanding, og grunder slg paa det Antagende,
at Befolkningen oprindelig er af arabisk Stamme,
men har blandet sig med Asrikanerne. landet er
b^ergfn^dt og hæver sig i 3 Plateaner sra det
Røde Hav, nemlig Baharnegasch, Tigre og Amhara
el. Hab^sch. Disse Plateauer adskilles ved Tarauta
og Samen Bjergene. Paa det 2det Plateau er Taeazzes
og paa det 3die Bahr el. A^reks Kilder, samt den
store Sø Tsana el. Dem-bea, der ligger 8000 F. over
Havet. Foruden de to nævnte store Floder har en
Mængde mindre deres Udspring i Abyssiuien, men de
sleste tabe s^g i Sandørkener, eller naae
kun i Regntiden til de større Floder. Kli-
maet er i det Hele tempereret og sundt ^ kun i de
dybe Dale hersker en overordentlig Hede. Indbyggerne
høre alle til sorsk^ellige Stammer af den æthiopiske
Raee, af hvilke de vigtigste ere. Tigraner, Amharaner,
Ago.ver, Esats, Gongas og Falaschaer^ de sidste ere
Iøder, og paastaae, at de stamme
sra Palæstina. De tale sorsk^ellige Dialekter,
der synes at tilhøre et fælles Hovedsprog.
I den sydlige Deel af randet boe talrige
Stammer af Gallaer, en vild , bruuladen Menneskerace
med lange forte Haar, der sandsynligvis er indvandret
sra Eentral-asrika. Indbyggernes Antal auslaaes til ^
Mill. Det abyssiniske Sprog, der ligner
Arabisk og Hebraisk, er nu et dødt Sprog^ og anvendes
kuu til Euttus. Det amha^iske
eller uy abyssluiske Sprog er saudsynlig af gammel
afrikansk oprindelse, s^øndt det har
optaget en Mængde Ord af det fornævnte. Indbyggerne
ftaae paa et lavt Knlturtrin, og Gejstligheden
er uvideude. Ehrifteudom-men indsørtes i det ^de
Aarbundrede, men er meget blandet med jødiske
Eeremomer,
og synes kun at udøve liden Indslydelse
paa Besolkningens Sæder. Polygami hører^
til Dagens ^rden, og knn faldent helliges
Ægteskabet ved Kirkens Indvielse. Abuua^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
