Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asium-Kara-Hissar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asrira.
22
Afr^a.
Højlaud og Cameronbjergene ved Quorras
Dal og Delta strække K o ug bjerg ene sig
modV. ogN.V., udstrækkeude sig i nordlig
Retning fra Guiuea Bugten indtil 15° n. Br.
Dette Bjergland, der er opsyldt med en Mængde
frugtbare Dale, er lavere i dets
østlige end i dets vestlige Deel, i hulken
sidste flere Toppe skulle naae over Snee-linien. Her
findes ogsaa Nigers Kilder. Den østre Deel fra
Kapkolonien til 18° S. har en heelt anden Karakteer
end den til-svarende paa Vestsiden, idet her et stort
Antal
Bjergrygge gjennemstryge Landet i forskjel-
lige Retninger. Landet imellem dem er fordetmeste
frugtbart og vandrigt. Dog træffer man ogfaa her paa
udstrakte Ør-
kener. Kun den sydlige Deel til 26° S.
er nogenlunde bekjendt. Længer mod N., omtrent 20°
S., skal existere en Bjergmasse,
Lupatabjergene, hvilket dog ikke engang
er snldkommen vist. Den østlige Kyst sænker
sig ligesom den sydlige i 2 til 3 Terrasser,
hvis mellemliggende Bjerge forhindre Høj-
landets Floder fra at søge Udløb i det In-
diske Ocean; de tabe sig derfor enten i
Sandørkenerne eller tage maaskee et vestligt Løb til
Gariepsloden. N. f. Zambesefloden,
18° S., er det Indre saagodtsom fuld-
kommen ubekjendt. Fra Æquator til Kap Guardafui er
Kysten høj, 400 F. og der-over, og gjenuembrydes kun
af enkelte Floder. Den store Slette, der N. s. det
sydlige Højand omgives af Kongbjergene,
det Atlantiske Ocean, Atlasbjergene med
deres Forgreninger i Middelhavets Kyst-
lande og de ægyptiske og abyssiniske Bjerge,
bestaaer af to^ heelt forskjellige Lande, Su-dan og
Sahara. Sndan strækker sig
fra Kongbjergenes østlige Skraaning til
Bahr-el-Abiads (den Hvide Nils) Bredder
mellem 5° og 15° n. Br. Det skal have en Højde mellem
1200 og 3000 F., i det
Hele vandrig^ og paa flere Steder bedækket med
store Skove; dog skal der ogsaa findes store
Ørkenstrækninger. Sahara eller Sand-
havet strækker sig mellem 15° og 30° n. Br.
fra Ægyptens og Abyssiniens Vestgrændse
til det Atlantiske Ocean, og deles ved et
klippeagtigt Land, der mellem 31° og 33°
ø. L. strækker sig i N. og S. , stundom as-
brudt af nogenlunde frugtbare Strækninger,
i to Dele, af hvilke den vestlige er be-
dækket med fint Sand, og vilde være al-
deles uigennemtrængelig, naar ikke hist og
her smaa Oaser laae adspredte som grønne Øer i
Sandhavet, og den østlige med en grnsagtig Masse,
der paa sine Steder er steeuhaard. I den østlige Deel
sindes dog endeel Højdedrag og som Følge deraf en
større Mængde Kilder. I denne Deel ere ogsaa Oaserne
af langt betydeligere Ud-strækning end i den vestlige,
hvor de kun ere smaa. De abysfiniske Bjerge be-dække
Landet Habesch eller Abyssinien, hæ-
vende sig fra det Røde Havs Kyster i 3
Terrasfer^ (fe Abyssinien^ og fra deres nordre
Skraaninger strækker sig et Bjerg-
land langs det Røde Hav indtil Landtnngen
ved Suez i en Bredde af mellem 50 og
100 M. I dette Bjerglauds vestlige Deel
er den snevre, frugtbare Nildal, der skilles fra
Sahara ved et stenigt Højdedrag af
c. 1000 Fods Højde, fom under 30° n. Br.
bøjer af mod V. og N.V., og strækker sig i forskjellig
Bredde langs Middelhavets Kyst,
indtil det pludseligt euder uuder 38° ø. L. i
Barkas Plateau. Den østre Deel har højere Bjerge,
hist og her ret gode Græsgange, men kun lidet Land,
der egner sig til Ager-
dyrkning. Atlasbjergene udgjøre det
bedst bekjendte af de afrikanske Bjergsy-stemer. De
strække sig under forskjellige Navne sra Fezzan
gjennem Tripolis, Tunis,
Algier og Marokko til det Atlantiske Ocean.
Landet mellem disse Kjæder og Middelhavet
er bjergsuldt, men indeholder en Mængde
srngtbare Længdedale. Den vestlige Deel af
Marokko dannes derimod af udstrakte Sletter,
der sænke sig terrassesormigt til det Atlantiske
Ocean. Maanebjergene, der efter de arabiske Geographer
vedblive at figurere paa vore Kaart som en Bjergkjæde
i V. Ø. Retning tv ers igjennem Afrika. have ved
de nyeste Rejser vist sig at være en Fiktion, og
man tillægger den nu tvertimod en N. S. Retning i
Afrikas østlige Deel. ^ ^l^der. Afrika er i det Hele
overordent-lig fattig^ ^aa Band, og vi kjende kuu faa
vandrige Distrikter, nemlig Atlasbjergenes Nordrand,
Landet, der er opfyldt af Kong-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
