Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agadir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agger^anal.
Muhamedauere og i Besiddelse as nogen Civilisation,
saa at der endog i Staden findes endeel Skoler, hvori
Drengene lære at læse Koranen og at skrive. A. er af
Vigtighed for Handelen i Centralafrika.
Agadir, Portugisernes Santa C ru z, en Søhavn
ved Bugten af samme Navn i Kejserdømmet Marokko,
N.V.Afrika, 28
M. S.V. f. Marokko, 30° 27’ n. Br., 8° 4’ ø. L.,
300 I. (1809). Bngten er rummelig og sikker med god
Ankerplads. Staden
tilhørte tidligere Portngiserne, der befæstede den;
men den erobredes 1536 af Maurerne.
Paa Grund af en Opstand i 1773 bleve
dens Fæstningsværker sløifede og Indbyg-gerne
flyttede til Mogador. Fra den Tid er den bestandig
gaaet tilbage.
Agana, Hvst. i en spansk Koloni paa Øen Guaham,
en af Marianerne i Au-stralien, 800 I.
Agatadi^oti^Santa,, St. i Neapel,
Terra di Lavoro, Dst. Caserta, 5500 I.
Agaton, St. i Øvre Guinea, ved en af Nigers Bifloder.
Agay, en lille Flk. i ^Frankrig, Dpt.
Var, Arr. Draguignan, 1 M. V. f. Frejns, har en
natnrlig god Havn ved Middel-havet.
Agde, befæstet St. i Frankrig, Dpt.
Hérault, Arr. Briers, 3 M. Ø. f. Briers, ved den
venstre Bred as Herault, ^ M^ fra
dens Udløb iLyon-Bngten,8700I. Staden,
der er Sædet for en Handelsret, driver en
livlig Kysthandel, og Skibe paa 200 Tons
kunne naae op til den. Der udsøres Vin, Brændevin,
Korn og Meel, og indsøres Olie, tørrede Frugter, Uld,
Sæbe og Læder. Dampbaad til Marseille. A. ligger ved
Languedoc-Kanalen, der sorbinder Garonne og saaledes
den Biskayiske Bugt med Mid-delhavet.
Agen, Hvst. i Dpt. Lot -et -Garonne i
Frankrig, 96 M. S. S.V. s. Paris, ved den højre Bred
af Garonne, 44° 12’ n. Br.,
18° 16’ ø. L., 15000 I. St. er Sædet for en
Biskop, en Overret og en Handelsret, og
har et offentligt Bibliothek paa 15000 Bd.
Dens Beliggenhed ved Garonne og ved Bordeaux-Cette
Jernbanen gjør den til et
vigtigt Mellemled i Handelen mellem Bor-
deaux og Toulouse. Dens Indnstri er ikke
ubetydelig ; vigtigst er Sejldugsfabrika-
tionen, Garverierne og Musseliusfabri-kerne. Handelen
drives især med Vin, Brændevin, Korn, Meel, Svedsker,
Sejl-dug og Læder. St. er meget gammel, og
var alt i Romernes Tid betydelig. Den
har en smuk, gammel Kathedralkirke.
Agerhus, Amt, kaldes ogsaa Christiania Amt,
i Christiania Stift i Norge, grændser mod N. og
N. Ø. til Christians og Hede-
markens Amter, mod Ø., S. Ø. og S. til det
svenske Værmeland og Smaalehnenes Amt, mod V. til
Christiania^Fjord, endeel as
Buskeruds og Christians Amt. 92 [_] M. 76784
I. (1835), hvori ej medregnet Chri-
stianias Befolkning.
Agershus, Fæstning, der sorsvarer Chri-stiania fra
Søsiden, ligger i ovennævnte Amt, paa en i Christiania
Fjord fremsprin^
gende Klippespidse. Her foregik Kongernes
Hylding fra Norges Union med Danmark indtil
Enevoldsmagtens Indførelse, og her holdtes Herredagene
og senere Overhos-retten.
Ager^, en ubetydelig Ø, der tidligere var inddraget
med i Fæstningsværkerne om Frederiksstad i Norge,
Smaalehnenes Amt. Fæstningsværkerne ere nn siden 1807
fløifede. Paa Øens Nordside er en god Havn.
Agger -^anal, Limfjordens vestlige
Munding, Nørrejylland i Danmark, har
en Bredde af 800 ^ 3000 Alen og en Længde af 1200
Alen. Skjøndt Dybden gaaer til 16 ^ 18 Fod, er dette
ikke af
Betydning for Skibsfarten, da de foran
liggende Revler kun have 8 ^ 9 Fod Vand,
og Grundene i Nissum Bredning, der ligge bagved inde i
Fjorden, kun have 6^ ^ 7 F. Vand. Forøvrigt ere disse
Forhold underkastede idelige Forandringer. Agger-Kanal
dannedes ved en Stormflod 3Febr. 1825, da Vesterhavet
gjennembrød den smalle, flade Landstrimmel Harboøre
Tange, der forbandt Iylland N. f. Limfjorden med den
S. f. Fjorden liggende Deel. Saa-danne Gjennembrud
have ostere tidligere fundet Sted; men Naturen har da
altid selv lukket dem igjen ; dette synes imidlertid
ikke at skulle blive Tilfældet med det nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
