Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amelith.
desheim, i Nærheden af Lauenforda. Stort Glasværk og
Speilfabrik.
Amelith, tydsk Koloni i N. Amerika, i
Nedre Michigan, Cty. Saginaw. Kolonien,
der er i god Opkomst, ligger V. f. Sagi-
uaw Floden i Nærheden af Saginaw City. Amerapura, se
Umerapura. Amerika, efter Asien den største af de 5
Verdensdele, strækker sig fra N. til S. fra 72°
n. Br. til 56° f. B. i en Længde af c. 2000 M.,
og deles ved den Mexikanske
Bugt og det Karaibiske Hav i to uhyre store Halvøer,
N. Amerika og S. Amerika, sam-menknyttede ved
Landtnngen Panama, der kun er 6 M. bred. N. Amerikas
største Bredde er 620 M., S. Amerikas omtrent den
samme. Det er natnrligvis umuligt, nøiagtigt at angive
Fladeindholdet as disse umaadelige Landstrækninger,
hvoraf den største Deel endnu ligger udenfor Kulturens
Omraade, og man har derfor en Mængde, ofte meget
afvigende Angivelser. Følgende fynes at turde komme
Virkeligheden tem-melig nær:
N. Amerika. ...... .348000 [_] M.
S. Amerika. ...... .306000 ,, ,,
Øerne. .......... 7000 ,, ,,
Grønland med Tilliggende 42000 ,, ,, Summa 703000
[_] M.
Amerika er beliggeude imellem det Atlantiske og det
Stille Ocean. Dets Naturformer staae i et pasfeude
Forhold til dets overor-
denlige Udstrækning; thi ingen anden Ver-
densdeel frembyder Bjergmasser, Floder eller Søer af
saa vidunderlig Størrelse. Ingen anden Deel af Jorden
er faa rigt indskaa-ren med Bugter, Fjorde og Sunde
som N. Amerika, hvis Kyststrækning udgjør omtrent
6000 M. S. Amerika er derimod i en
langt ringere Grad i Besiddelse af denne Fordeel; dets
Kystlinie naaer ikke 3500 M. ^ ^a^e ^g ^u^er. Amerika
er omgi-vet af Nordpolarhavet, Atlanterhavet, Syd-
polarhavet og det Stille Hav. De vigtigste
Indskæringer, fom disfe Have danne, ere:
Grønlandshavet eller Efkimohavet, der bestaaer
af Davis Strædet, Baffins Bay og Hudfons Bay
med en stor Mængde mindre Bngter, Stræder og
Snude. St. Laurents-Bugteu, mellem New Found-
land og det Engelske N. Amerika, den M ex i-kanske
Bugt og det Karaibiske Hav. Disse to Have udgjøre et
stort Middelhav
mellem N. og S. Amerika , mod Ø. be^ grændser af ^
Halvøen Florida , Bahama-Øerne og de Smaa Antiller og
adskilte ved Halvøen Yucatan og de Store Antiller. I
S. Amerika findes paa Østkysten egenlig ingen større
Indskæring; men de store Floder, Orinoko, Amazonfloden
og La Platas Mun-dinger ere as saadan Udstrækning ,
at de ligne Havarme. Paa S.Amerikas Vestkyst findes
næsten ikke en eneste Indskæring as Havet, der er
istand til^ at yde Skibssarten
Sikkerhed; paa N. Amerikas V. Kyst fin-
des derimod den store K a li s o r n i s k e B u g t,
mellem Halvøen Kalisornien og Mexiko og desuden en
Mæugde mindre Bugter, dog
langtfra i saa stort Antal som paa Ø^ Ky^
sten. ^ bjerge. Hovedsystemet af de ame-rikanske
Bjerge danne Andesbjergene, der fra Kap Horn ,
56° s. Br. gjeuuem-stryge hele S. Amerika langs det
Stille^ Havs Bredder, og over Panamatungen fortsættes
iud i Central-Amerika og Mexiko, hvorfra de under
forskjellige Navne naae^
lige til det Nordlige Polarhav V. f. Ma-
ckenzie Floden. I S. Amerika danne An-des snart en
enkelt, snart flere parallellø-
biende Kjæder med højtliggende Længdedale,
Titicacas Platean henved 13000 F., Qnitos Plateau
over 9000 F.; i Central-Amerika og Mexiko danne de
flere Højsletter , af hvilke Plateauet A n a h u a c,
hvorpaa Mexiko ligger, er det mærkeligste, og har en
Højde
fra 6000 til 9000 F. Fra det mexikanske Platean
strække Klippebjergene (Rocky Mountains) sig op til
det nordlige Po-
larhav 69° n. Br. De store Prairier V. s. disfe Bjerge
skilles fra det Stille Hav
ved de Kaliforniske Kystbjerge, der fra Halvøen
Kalisorniens Sydspids løbe langs Kysten, tildeels
i parallele Kjæder, op til det Russiske Amerika. De
højeste
Punkter i hele Kjæden findes i S. Ame-
rika. Sorata 23700 F. Illimani 22400
F., Ø. f. Titicacas Plateau; Chimborazo 20100 F. I
N. Amerika ere de højeste Punkter de mexikanske
Vulkaner Papocate-
petl 16600 F. og Orizaba 16300 F., samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
