Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerika ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amsterdam. ^
pital af 5 Mill. Gylden, der blev fordobblet
1819. Denne Bank har udelukkende Ret til
at udstede Banknoter; dens Privilegium er
paa 25 Aar og skal foruyes 1863. Det tidli-
gere Handelsfelskab ,^Het Nederlandsche
Han-delsmaatschappy ,^ der opererede med en
Kapital af 47 Mill. Gylden, eller c. 36
Mill. Rdl., er nu, efter at have laant Re-
gjeringen 40 Mill. Gylden , kun dennes
Agent for dens ostindiske Kolonialhandel. Den ældre
hollandske Mynt var: 1 Pund
Vlamisch ^ 6 Gylden ^ 20 Skilling ^ 120 Styver ^
240 Groot - 1920 Pen-uing. 1 Gylden - 72 Skilling
Rigsmynt.
Nu er Decimalsystemet indsørt, men 1 Fl.
(Gylden^ beholdtes som Eenhed. I Vægt
og Maal ere de franske Størrelser ligefrem indsørte
med hollandske Navne. 1 holl.
Pund - 1 fransk Kilogram ^ 2 danske Pund ; 1 hollandsk
Alen ^1 fransk M^tre^
3,^ danske Fod. A. besidder en stor Mængde
Institutioner til Oplysningens og Knnster-
nes Fremme. De vigtigste ere: Athenæum
Illustre, et Slags Universitet med et^Bi-
bliothek og en botanisk Have , et Gymna-sium, en
Navigationsskole, et Døvstnmme-og et Blindeinstitut,
og desuden en meget
stor Mængde Skoler. Det kgl. nederlandske
Museum indeholder en rig Samling af Malerier, især
af den nederlandske og flamske
Skole. Det kgl. nederlandske Institut for
Videnskaber, Litteratur og skjøune Kunster samt Maler-
og Billedhugger-Akademiet ere grundlagte efter en
stor Maalestok. Neppe noget andet Sted sindes saa
talrige Forenin-ger til almeen Nytte og i velgjørende
Øje-meed som her, og de udmærke sig i Almin-
delighed ved en sund praktisk Fremgangs-maade og en
ypperlig Bestyrelse. De vig-
tigste ere: Selskabet Felix Meritis, der skyl-der
Handelsstanden sin Tilværelse, og under-holder
flere videnskabelige Anstalter , og Selskabet
for d^ almene Vel, der er stiftet 1784, famt af
Velgjørenhedsanstalter et
Hospital for svagelige Gamle, et Hittebarns-
hospital og et Vaisenhus. En Mærkelighed ved A. er
at det ganske mangler Drikke-vand, hvorfor Regnvandet
opsamles med
stor Omhyggelighed ; da dette imidlertid ikke er
tilstrækkeligt, bliver det nødvendige Vand
Amsterdam.
hentet i et eget Slags Fartøjer fra Vechte, i en
Afstand af over 1 M. Hvilken over-ordenlig Indflydelse
den store Reenlighed har paa Suudhedstilstauden kan
man slutte
sig til deraf , at A., skjøndt dets Beliggen-hed i
og sor sig ikke er gunstig i sanitær
Henseende, og skjøndt det lider under den
ovenfor nævnte betydelige Mangel , dog er en af
de store Stæder, der lider mindst af epidemiske
Sygdomme. Hertil bidrager na-
turligvis den almindeligt udbredte Velstand
og Hollændernes jevne rolige Karakteer ikke
ubetydeligt. Først i^ Slutuingen af det 13de
Aarh. begyndte A., der hidtil var et Fisker-leje,
at hæve sig. Allerede i det 15de Aarh.
var det i Besiddelse af den østerføiske Han-
del; men det er egenlig først efter dets Til-
slutning til de Forenede Provindfer 1578 og ifær efter
den Westfalske Fred , der luk-kede Scheldesloden for
Skibsfarten , at A. naaede sin største Højde, idet
det drog Ant-werpens Handel til sig. For en stor Deel
skyldte A. ogsaa denne sin hurtige Fremvæxt til deu
religiøse Tolerance, der paa den Tid saa fordeelagtigt
udmærkede det fremfor mange andre hollandske Byer ,
og hvoraf det endnu i vore Dage har Grund til at
være stolt. Stadens flade Beliggenhed har gjort det
nødvendigt ved storartede Dige-arbejder at beskytte
den mod Vandets Ind-trængen ved Stormflod, og der
maa aarlig anvendes store Snmmer til disse Værkers
Vedligeholdelse. A. er den berømte Filosof
Spinozas Fødeby.
Amsterdam, en Ø i det Nordlige Ishav, N. for
Spitzbergen, var i det 17 Aarh. et
almindeligt Samlingssted sor de hollandske
Hvalsangere, der her afkogte deres Tran. Amsterdam,
e^n lille ubeboet Ø i Syd-
havet, 37° 52^ f. B. 95° 16’ ø. L. Øen er
dannet af en Vnlkans Krater, der hæver sig omtr. ^00
F. stejlt op af Havet. Dette Krater er ved et Indbrud
af Havet blevet blevet fyldt med Vand, faaledes at
Natn-ren her har dannet en god Havn. Jord-buuden
er svampet, overalt brændende heed og paa mange
Steder gjennembrndt af hede Kilder, der vise, at det
indtrængte Havvand ej har formaaet aldeles at standse
Vulka-
uens Virksomhed. Opdaget 17 Juni 1633
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
