Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerika ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Auam.
90
vindstropperne. Alle Mandfolk ere tjeust-pligtige ,
og hver 3die udtages i Alminde-lighed til Soldat sor
Livstid , med afvex-
lende 3 Aars Tjeneste og 3 Aars Orlov.
Den staaende Armee overstiger nn neppe 50000 Mand. Den
er klædt i røde en-gelske Uldstoffer med blaa eller
guul Befæt-
niug, lakerede og forgyldte Hjelme, og be-
væbnet med Sværd, Mnsketter med Ba-jonet, Spyd og
Skjold. Armeens Indret-
ning, Disciplinering osv. skyldes franske Of-
ficerer. Flaaden bestaaer af 200 Kanon-fartøjer,
der føre fra 16 til 22 Kanoner,
100 Rofartøjer, med 50 ^ 70 Aarer, og
foruden mindre Skyts en 12 eller 24 ^’s Kanon i
Forstavnen, samt 500 mindre Ro-
fartøjer. Allerede 234 Aar f. Chr. blev
Anam erobret af Chineferne, og blev i de-res
Besiddelse til 263 efter Chr. Det var paany under
chinesisk Herredømme fra 1406
til 1428. I 1471 vandt Tonquin Over-
herredømmet over Cochiuchina, der først i 1553
formaaede at afkaste Aaget, og nu
indtil 1748 styredes i en nominel Herskers
Navn af Besalingsmanden over Hæren. Fra 1748 til
1774 var atter den gamle Herskerstamme i Besiddelse
as Magten; men Landet plagedes af Anarki, og den
blev paany fortrængt, indtil den sidste Konges Søn
Gia-Long , der var opdragen af en fransk Missionær,
Biskop Adran, ved den-ues Hjælp satte sig i Besiddelse
af Thro-
nen , som han beholdt til sin Død 1819. I Begyndelsen
as Gia-Longs Regjering
foretog Adran store Reformer i Retsvæse-
net, lod Kysterne opmaale, byggede Skibs-
værfter og Arfenaler og fremmede Hande-len^, men ved
hans fnart paafølgende Død forfaldt de fleste af hans
Indretninger. Gia-Long blev efterfulgt af en uægte
Søn
der i 1821 af Hoffet i Peking blev belehnet
med Tonquin og Cochinchina.
Anambas, en Øgruppe i det store Asia-
tiske Arkipelag, beliggende mellem 3° og 4°
n. Br. og 123° og 124° ø. L. Øerne er
tildeels ubeboede og temmelig smaa. Paa flere af dem
findes gode Havne.
Anamuka, en af Venskabsøerne, 20° f. Br. og 157°
v. L. Øen er en lav Koralø, bevoxet med høje
pragtfulde Træer. 2000 I.
Anamur , ^ap., det fydligste Punkt as Lille Asien,
36° 2’ n. Br. 50° 30’ ø. L.
Anan1ev, St. i Rusland, Gvt. Cherson.
4977 I. (1850).
Anapa , besæstet St. ved det Sorte
Hav, 44° 55’ n. Br. 54° 56’ ø. L. 3000 I. St., der
ligger i Tscherkesfernes Land, er oprindelig befæstet
af Tyrkerne 1784,
men gjentagne Gange erobret af Rnsserne,
nemlig 1791, 1807 og sidst 1828, hvorefter
den blev i deres Besiddelse indtil Somme-ren 1855,
da de forlode den af Frygt for et Angreb af de
allierede Vestmagter , der siden have fløjfet
Fæstningsværkerne. Hav-nen eller rettere Rheden er
aaben og kan kun modtage Smaaskibe. Der indføres Korn,
Talg, Smør, Huder, Pelsværk, etc. Anaphe el. N an p
h i, en af de Kykla-
diske Øer i Arkipelagns, 11/4 [_] M. 800 I.
hører til Grækenland. Øen frembringer Korn og Vin ,
og her findes en Mængde
Agerhøns.
Anastasia, en Ø i Matanzas Lagunen paa Østkysten af
Florida, en af de Forenede Stater i N. Amerika. Her
findes betyde-
lige Stenbrud.
Anatoliko, Flk. i Grækeuland, Pr. Ætolien, 1^
M. V. f. Missolunghi, i Nær-heden af Aspropotamos
v. Br. 2000 I. St. er bygget paa en Klippe i
Saltlagu-
uerne paa den V. Side af Patras Bugten.
Ancenis , St. i Frankrig , Dpt. Nedre Loire,
Arr. Ancenis, 4 M. N.Ø. f. Nantes,
ved Loires høire Bred, 3800 I. Havn ved
Loire, Dampskibsstation. St. ligger ved
Iernbanen mellem Paris og Nantes. Den driver nogen
Handel med Vin , Vineddike, Brændevin, Tømmer og
Koæg. Ancerville, St. i Frankrig, Dpt. Mense,
Arr. Bar-le-Dnc , 3 M. S. V. s. Bar-le-
Duc. 2300 I. Vinavl og Destillation af
Kirschwasser. Anclam, se Anklam.
Ancon-Sin-Salida, en betydelig Fjord
paa S. Amerikas V. Kyst, mellem 50° 30^
og 52° 30’ s. Br. Fjorden udgaaer fra
Smyths Sund, der skiller Adelaide Arkipe-laget sra
Fastlandet, og udvider sig efter et eneget bngtet
Løb i en Længde af 9 M. og
en Bredde af ^ til 1 M. til en Bredning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
