Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancona ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anslaaes til 870[_]M, af hvilke Søen ind-
tager næsten 200 [_] M. Denne mærkelige Sø ligger i
en Højde af over 12000 F. over Havet, og dens Afløb
danner Desa-
guaderofloden, der løber i sydlig Retning til 19^°
s. Br. hvor den taber sig i en
^ mindre Sø. I de Boliviske Andes findes, som ovenfor
omtalt, Systemets højeste Bjerge, Illimani og Sorata
i den østlige Kjæde, Sahama, Parinacota og Vulkanen
Arequipa i den vestlige. Deres Højde an-flaaes meget
forskjelligt, og Angivelserne be-
væge sig mellem 20000 og 24000 F. Nogle
ansee Sorata, Andre Sahama for det højeste
Punkt. Indtil 17° s. Br. have begge
Kjæder eu næsten lige nordlig Retning, men
derfra til 14° f. Br^øje de mod N. N. V.,
og forenes under 14° s. Br. ved en Tver-kjæde,
der løber fra N. N. Ø. mod S. S. V. Denne
Tverkjæde, der kaldes Andes de Vil-cauota, har
forskjellige sneedækkede Bjerge, men deres Højde
er ikke maalt. Over Ti-ticacadalens Randbjerge
føre forskjellige Veje; over Østranden en Vej fra
Potosi til Oruro, der naaer en Højde as 13400 F.; en
fra Oruro til Cochabamba over Pasfet Coudur Pacheta
naaer en Højde af 13100 F., og endelig en tredie over
Passet Pacuani fra La Paz til Landene Ø. for Andes
naaer en Højde af 14300 F. Over Vestranden fører den
meest benyttede Vej gjennem Passet Las Gualillas sra
Arica ved Kysten til La Paz i Titicaca Dalen. Den
naaer en Højde af over 13900 F. En anden Vej længere
mod N. (16° 2’ f. Br.) fører fra Arequipa til Puno
gjennem Pasfet Altos de Toledo, der ligger i en Højde
af 14600 F. Fra Østranden udskyde forskjel-
lige Kjæder mod Ø., af hvilke den højeste
Sierra de Santa Crnz udsendes under 17° 10’ s. Br.,
og strækker sig i en Længde as 70 M. til Rio Grandes
Bredder. I fin vestlige Deel naaer den endog over
Snee-Grændsen. De Peruanske Andes strække
sig fra 14° s. Br. til 6° s. Br. Foruden
Hovedkjæden, der løber i en Afstand fra det Stille
Hav af omtrent 10 M., bestaae de af 2 andre Kjæder,
af hvilke den østligste, der danner Grændsen mod
Amazonflodens Sletteland, skyder ud i en nordlig
Retning
fra den østre Ende af Andes de Vilcanota
indtil 7° s. Br. Denne Kjæde er kun lidet bekjendt,
og har sandsynligvis intet Puukt,
der overstiger 10000 F. Den vestligste Kjæde betragtes
som Hovedkjæden; den be-gynder ved det N. V. Hjørne
as Titicaca-dalens Randbjerge med en N. V. Retning,
der uuder 16° s. Br. mellem 53° og 57°
v. L. bliver ret V., men derfra atter vender mod
N. V. I denne Retning vedbliver Hovedkjæden lige til
Kap Parina, der er S. Amerikas vestligste Punkt. I
Kjædens sydlige Deel naae flere Punkter, hvoraf
dog intet er nærmere bestemt, over Snee-grændsen,
f. Ex. Toldo de la Nieve S. Ø.
for Lima og Hauylillas under 7° s. Br.;
men fra dette Punkt til Chimborazo i de Ecuadorske
Audes under 2° s. Br. naaer intet Bjerg over
Sneelinien. Imellem de her beskrevne yderste
Kjæder ligger et Land, der er opfyldt af Kjæder
af forskjellig Højde med mellemliggende Dale og
Smaafletter. I disse Sletter sindes udstrakte Moser,
hvis
Vand i Forening med Afløbet fra de hyp-
pigt sneedækkede Bjerge samles i sorskjellige Søer,
af hvilke 3 fra N. til S. danne Kil-
derue til 3 mægtige Floder, nemlig Llauri-
cocha , hvorfra Amazonfloden udspringer, Chiquiacola,
hvorfra Rio Huallaga, og Qui-luacocha, hvorfra
Sanja, begge Bifloder til Ucayale, udspringe. Eu
af de mærkeligste as de peruanske Højfletter er
Bombonfletten uuder 11° s. Br. og i en Højde af c.
13000 F., fra hvilken to Bjergkjæde løbe
mod N. og en mod S. Den vestligste af de første danner
Mara^on Dalens Øst-grændse; den er meget høj, men
naaer dog ikke Sneelinien. Under 7° s. Br. udsender
den en Sidegreen mod Ø. til Rio Hualla-
gas Bredder. Den østligste skiller Hualla-
gas Floddal fra San Sagramentos Pampas, der
gjennemstrømmes as Ucayale; den ender mellem 7° og 6°
s. Br. Den er højest i sin sydligste Deel, men taber
sig hurtigt
mod N. Den sydlige Kjæde løber i S.S.Ø.
næsten parallel med Andes’s Hovedkjæde, og ender under
13° s. Br. og 56° v. L. ved Rio Sanjas sydligste
Knæ, hvis rige Dal den begrændser mod Ø. Næsten
lige-overfor dens Sydende møder den høje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
