Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancona ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andes.
indtil den ender ved Truxillo, omtrent 200 F. over
det Stille Hav. Fra deuue Ho-vedvej søre fra Quito
Sideveje til Guaya-^quil og Havnen Carondelet. Vi
have ovenfor feet , at der fra Paramo de los Papas
og Cordillera de Sindagua løbe 3 Bjergkjæde mod N.,
der indeslutte Mag-dalena- og Caucaslodeus Dale,
og som vi ville
kalde de Granadiske Andes efter Rpbl.
Ny Granada, hvis Gebeet sor Størstedelen ^omsatter
dem. Den østlige Kjæde har
først en næsten nordlig Retning indtil 5° 30’ n. Br.,
hvor den bøjer sig mod N. Ø.,
og antages at ende i Paramo de las Rosas under 9°
n. Br. Denue Kjæde har en me^ ^get betydelig Højde og
slere Punkter naae op over Sueeliuieu. Deus østlige
Skraa-
uing er nalmindelig stejl, og derfor uskikket til
Agerdyrkning, hvorimoo den vestlige
danner slere udstrakte Terasser i en Højde
af 6000 til 9000 F., ved Bogota, Tuuja,
Socorro, Sogamozzo og Pamploua , der
falde temmelig stejlt ned mod Magdalena-
flodens Bredder. Fra Paramo de las Ro-sas udskyder sig
en Fortsættelse af Andes-kjæden gjennem Venezuela
langs Mara-^aybo^Søens Bredder og Venezuelas
Nord-kyst; den sidste Deel fører Navn af Venezue-
las Kystbjerge, og naaer op til en Højde
af 8000 F. Fra Bogota , Hovedstaden i Ny Granada,
fører eu Vej over den østlige Kjæde til Caraccas i
Venezuela. Den naaer sit højeste Pnnkt i Paramo de
Almocadero ^. 12000 F. , løber forbi Pamplona , Me-
rida , Mendoza og Truxillo til Tocuyo,
hvor den passerer den lave Bjergkjæde, der forbinder
Andes med Venezuelas Kystbjerge. Centralkjæden løber
næsten lige mod N., og udgjør indtal 5° 15^ n. Br. een
uhvre Klippemasse, hvis Sider ere gjeunemfurede af
dybe bratte Slugter , og hvorfra slere Punkter hæve
sig op over Sneelinien, Ne-vado de Tolima endog til
en Højde af
17200 F. Fra Nevado de Hervea (5° 15’
n. Br.) udvider Kjædeu sig til en Bredde af over 20
M., og deler sig i forskjellige Grene, som danne en
Bjergknnde med mel-lemliggende Dale , der er bekjendt
under Navnet Sierra de Antioquia. Denne Bjerggruppe
løber i en Strækning as omtrent
35 M. langs Caucaslodens Bredder , og danner i
Forening med de vestlige Andes en uhyre Kløft ,
hvorigjennem denne Flod styrter sig i en Mængde
storartede Vand-fald. Fra Sierra de Antioquia udskydes
enkelte Kjæder henimod Ma^dalenasloden
og lige til denne Flods Sammenløb med
Caucasloden. Fra Bogota føre to Veje over
Centralkjæden; den ene langs Magda-leuaslodeus højre
Bred mod S. til La Plata, hvorfra den l^ber mod
V. over Floden, og passerer Kjæden over Paramo de los
Gua-nacas i en Højde af c. 14000 F., og ender ved
Popayan i Caucadalen ; den anden løber mod V. over
Magdalenasl. forbi Ibague til Car-tago ved Cauca,
og passerer Kjæden gjennem det mærkelige Pas Quindiu
mellem Nevado de Baraguan og Nevado de Tolima: dens
højeste Punkt er omtrent 11000 F. over Havet. Den
vestlige Kjæde, der er en Fortsættelse af Sierra de
Siudagua, er af langt mindre Betydenhed end de to
an-dre. Fra 2° 30’ til 5° n. Br. overstiger
dens Middelhøjde neppe 5500 F., saaat den
kun hæver sig et Par Tusinde F. over Caucadalen,
med en Bredde as neppe 5 M., men med meget stejle
Sider. Ovenfor 5° n. Br. hæver Kjæden sig atter,
og tiltager i Bredde; dog naaer dens højeste Punkt,
Torre del Choco, ikke op til 10000 F.; den
ender under 8° n. Br. Under 6° n. Br. udskyder en
Sidegreeu mod V. , der suart bøjer mod N.N.V. og taber
sig mellem 7° og 8° n. Br. Over den vestlige Kjæde
søre 6 Veje , der imidlertid alle ere saa vanskelige
at passere, at end ikke Muldyr kuuue fiude Fodfæste ,
hvorfor saavel Rej-sende som Gods maa føres over paa
In-diauerues Rygge. Andes-Bjergenes Hoved-bestauddeel
er Porfyr, hvorimod Granit kun synes sparsomt at
forekomme. Den vul-kauske Birksomhed i Andes er
overordenlig stor^ sornemlig i de Chileniske A., der
tælle 19 virksomme Vulkaner. Fra den nordligste af
disse, Coqnimbo, under 30° s. Br. til Atacama mellem
21 og 22° s. Br. findes derimod ingen Vulkan. I de
Boliviske Andes findes kun Vulkaner i den vestlige
Kjæde, og ikke meget talrige, hvorimod de Chileniske
Andes mellem 3^° s. Br. og 2°
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
