Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andschar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angermund.
uiske Bugt , Medelpad , Iemteland , Asele
Lapmark og Vesterbottn. Klimaet er sundt, men strengt;
Vinteren varer 8 Maaneder, For- og Efteraar hver
3 Uger. Landet gjennemstrømmes af en Mængde Elve,
af hvilke Augermanelven er den vigtigste; det er
bjergfnldt og bedækket med store Skove, men ^langs
Floderne og ved Søerne findes frugtbart Laud^ ^ ^.^
^ ^ ^^
dyrkes, dog ikk^ i tilstrækkelig Mængde til
Landskabets Forsyning^ Derimod er Kvæg-avlen betydelig
p^ Grund as de udstrakte herlige Græsgang^ Sk^v^
ledere vigtige Produkter for Handelen^ I ^ ^stlig^ ^g
uordligeDeel findes Bjørne og Ulve; Ræve
i stor Mængde overalt. Af Vildt fiudes
eu stor Mængde Raadyr ^g Overflødighed af Agerhøns,
Urhøns ^g and^t Fnglevildt^
Søerne, Floderne og Ha^ l^g^ Kysterne
ere meget fiskerige, og Fiskeriet er eu vigtig
Beskæftigelse for Befolkning^ Af H^
flidsfrembringetser fortjener Ingermanland^
fortrinlige Lærred ^ bemærkes, der endog
stilles ved Sid^u af d^ h^llandsk^
Angermund, St. i Rhiupreusfen, Rgbz.
Dusseldorf, ved Anger^ 1500 I.
Angermunde, St. i Preussen, Pr. Bran-denb^rg,
Rgbz. Potsdam, ved Berliu^Stet^ tiner Iernbanen ,
4400 I. Klædefabriker, Strømpevæverier, Tobaksavl.
Angers, St. i Frankrig, Hvst. i Dpt.
Maine-et^Loire ved Fl. Maine, 1 M. fra
dennes Udløb i Loire, 47° 28^ 11^ n^ Br^ 17° 6^ 32’’
ø. L. 40000 I. St. er Sæ-
det for en Biskop , for Appellationsretten
for Departementerne Maine^et-Loire, Ma-yenne og
Sarthe. Handelsretten, et ^^ ^m^ ^i^r^^. en mediciusk
Skole og en Normalskole. Den har et offenligt
Bibliothek paa c. 40000 Bind , et Billed-
galleri og en botanisk Have. Blandt St.s Bygninger
ere de mærkeligste: Kathedral-kirken med prægtige
Glasmalerier fra det 13de Aarhundrede; Kastellet,
omgivet med Mure og Taarne , tidligere Hertugerne af
Anjou’s Residens, tjener nu til Fængsel
og Krndtmagasin ; Hospitalet, grundlagt
1155 af Henrik 11 af England, St. Ser-gins’s Kirke
og Theatret. Dens Indnstri er meget levende; dens
vigtigste Produkter
102 Anglesey.
ere Sejldug og Tougværk, Bomulds- og Uldstoffer,
Læder og Skind, Olie og Lys.
I Omegnen ere betydelige Skiferbrnd, hvis
Drift beskjæftige over 3000 Mennesker.
Med disse Produkter som ogsaa med Korn, Vin og
tørrede Frngter drives en levende Handel. Iernbanen
fra Paris til Nantes løber forbi Staden, der ogsaa
staaer i For-bindelse med Nantes ved Dampbaade. A. er
en ældgammel Stad; den antages at være det gamle ^^^^
Andecaver-nes Hvst., der omtales hos Cæsar og Ta-
citus. I Aaret 860 blev Staden befæstet
af Normannen Hastings. I de senere Krige mellem
de Franske og Englænderne var Staden snart i det
ene og fnart i det andet Partis Hænder, og leed
meget. Lnd-vig den Hellige omgav paany Byen med Mure,
og fuldendte dens Kastel. I Ven-d^ekrigene nnder
Revolutiouen leed Staden paany meget.
Anghiari, Flk. i Sthtgd. Toskana, Pr. Arrezzo, 3000
I. St. har mange Fabriker,
blandt hvilke især dens Vaaben- og Kniv-fabriker ere
fortrinlige. Florentinerne vandt her i Aaret 1440 en
Sejr over Majlæn-derne.
Anghiari, Ldsb. i Østerrigsk Italien, Gvt. Venedig,
Dlg. Verona, 1 M. N. V.
for Legnano ved den højre^Bred af Etfch.
1800 I. Her stod d. 14 Ianuar 1696 et
Slag mellem de Frauske og Østerrigerne.
Anglards, Flk. i Frankrig, Dpt. Can-tal, Arr. Mauriac,
2400 I.
Angl^s , F^ i Frankrig , Dpt. Tarn, Arr. Castres. 2800
I.
Anglehey el. Anglefea, en Ø, der
hører til det engelske Fyrstendømme Wales, beliggende
ved dettes N. V. Kyst i den Irske Sø. Øen , der
skilles fra Fastlandet ved Menai Strædet, er 13 [_]
M. stor med en
Befolkning af 57327 I. (185^ og ndgjør
et Shire. Laudet har en bølgeformig Over-flade,
er meget fattigt paa Skov, og har i det Hele ikke
nogen tiltrækkende Karakteer. Klimaet er mildere
end i de tilstødende Dele af Wales; men Lnften er
ofte opfyldt med en tæt fugtig Taage, der skader
Vegetatio-nen. Der dyrkes især Kartofler, Havre og
Byg; Landmandens vigtigste Beskæftigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
