Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annapolis - Ann-Arbor - Anne, Sainte - Anneci - Annet - Annevoye - Anneyron - Anni - Annobom - Annodin - Annonay - Annot - Annville - Annweiler - Anopschehr - Anor - Anost - Anould - Ansarier - Ansbach, Anspach el. Onolzbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et katholsk Kollegium og de Forenede Staters
Marineakademi. Ved en Sidebane staaer den i
Forbindelse med Washington-Baltimore Jernbanen. Havn,
Skibsfart, Skibsbyggeri.
Ann-Arbor, St. i de Forenede
Stater i N. Amerika, Michigan, Cty. Washtenaw,
ved Huronfloden og ved Michigan-Centralbanen,
9 M. V. f. Détroit, 4000 I. Her sindes Michigans
Statsuniversitet, der
i 1850 talte 17 Professorer og 64 Studerende,
og en medicinsk Skole med 5 Professorer og
95 Studerende.
Anne, Sainte, lille Ldsb. i Belgien,
Pr. Hennegau, ved Sambre-Fl. Vigtige Marmorbrud.
Anneci, St. i Kgr. Sardinien. Hvst. i
Pr. Génévois i Savoyen ved den nordlige
Ende af Anneci-Søen. 9000 I. St. er
meget gammel; den er Sædet for en Biskop , og et
theologisk Seminarium. De mærkeligste Bygninger
ere: Biskoppens Pa-lads, Kathedralkirken og
Hospitalet. Livlig Industri, der omfatter Uld- og
Silkemanufakturer, Pottemagerier, Straahattevæverier
og Staalfabriker. I Nærheden ere stærkt bearbejdede
Kulgruber.
Annet, se Anet.
Annevoye, Ldsb. i Belgien, Pr. Namur ved Maas. Vigtige
Jernværker.
Anneyron, Flk. i Frankrig, Dpt. Drôme, Arr. Valence,
2500 I.
Anni, se Ani.
Annobom el. Annabon, Ø i
Guineabugten, ved Afrika, 40 M. V. til S. for
Kap Lope , tilhører Spanierne. 3000 I. Øen er af
vulkansk Oprindelse, og er opfyldt af skovbevoxede
vulkanske Bjerge, der
dog ikke naae op til 3000 F. Højde. Den
er den tørreste og sundeste af Guinea Øerne; anløbes
ofte af Søfarende for Vand og Levmnetsidler.
Opdaget Nytaarsdag 1473 af
Portugiserne, der afstode den til Spanierne
1778, som dog aldrig tog den i Besiddelse.
Den staaer nn under en indfødt uafhængig Høvding.
Annodin, Flk. i Frankrig, Dpt. Nord, Arr. Lille,
3100 I.
Annonay, St. i Frankrig, Dpt. Ardèche, Arr. Tournon,
8 M. S. til V. fra Lyon. 10400 I. St. har en meget
levende Industri; dens Skindtilberedning er betydelig,
til en aarlig Værdi af c. 2 Mill. Rdl., og
beskjæftiger 1200 Mennesker. Uld- og Silkespinderier.
Berømte Papirfabriker med en
aarlig Produktion af 1 Mill. Rdls. Værdi.
Voxblegerier. Omegnen frembringer en berømt hvid
Silke. Staden er Moutgolfiers Fødeby, og her findes
et Mindesmærke til hans Ære.
Annot, St. i Frankrig , Dpt. Nedre-Alperne,
Arr. Castellane, 1300 I.
Annville, Tfh. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Pennsylvanien, Cty. Libanon,
4 M. Ø. f. Harrisburg, 3000 I.
Annweiler, St. i Bayern, Pr. Pfalz.
ved Queich, 5 M. V. S. V. for Speyer.
2800 I. Klædefabriker, Garverier og Farverier.
Tidligere var St. en fri Rigsstad.
I Omegnen Ruiner af den gamle Borg Triefels, hvor
Richard Løvehjerte skal have siddet fangen.
Anopschehr, St. i Engelsk Ostindien, Pr. Agra, ved
Ganges’s højre Bred, 55
M. S. Ø. for Delhi. Folkerig Stad, der driver ikke
ubetydelig Handel med Bomuld, Indigo og Salt.
Anor,
Flk. i Frankrig, Dpt. Nord, Arr.
Avesnes, 2600 I. Betydelige Jernværker.
Anost, Flk. i Frankrig, Dpt.
Saône-et-Loire, Arr. Autun, 3000 J.
Anould, Flk. i Frankrig, Dpt. Vosges, Arr. Saint-Dié,
2200 I. Papirfabriker.
Ansarier, et Bjergfolk i den nordlige Deel i Libanon,
hvis Antal neppe overstiger 60000. De skulle være
Soltilbedere.
Ansbach, Anspach el. Onolzbach, St. i Bayern,
Kr. Mittelfranken , ved Rezat, 5 M. S. V. f. Nürnberg, 16000 I.
Tidligere Markgreverne af Ansbachs Residens er
St. nu Hvst. i Kredsen og Sæde for Kredsregeringen
og et evangelisk Konsistorium. Den har et kongeligt
Slot med Bibliothek og Billedgalleri, et Gymnasium,
en lærd Skole og et Døvstummeinstitut. Dens Industri
bestaaer fornemlig i Ølbryggeri, Fabrikation af
Tobak, Steentøj, Bleghvidt, Uld- og Bomuldsvarer og Spillekort.
Her holdes aarligt 2 Messer. St. skylder
sin Oprindelse til et her i Aaret 750 stiftet
Benediktinerkloster, der blev ophævet 1563.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
