Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antillerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Apenninerne.
F. Over de Toskansk^ A. føre to store Veje fra Modena
gjennem Fimalbo Passet V. sor Monte Cimone og fra
Bologna forbi Lojano gjennem Passet Pietra Mala. 3)
De Romerske A. løbe næsten midt igjennem Halvøen fra
Monte Cornaro til Monte Velino i den neapolitanske
Provinds Abruzzo. Denne Deel indbefatter Apenni-uernes
højeste Toppe: Monte Velino N. f. Celano Søen 7680 F.,
Monte Corno eller Gran Sasso d’Italia c. 8900 F. De
Ro-merske A. bestaae egenlig af flere parallele
Kjæder, der adskilles ved store Højdedale. Celano
Søen, der ligger i dette System er uæsteu 2000 F. over
Havet. 4) De N e a-
p o lit a n sk e A. strække sig fra Moute Ve-
lino mod S. Ø. til Bradauos Kilder, hvor de fra Monte
Acido dele sig i to Grene, der omflutte Tareuto
Bugten. Bjergene blive i denne Deel i det Hele
taget lavere, men bevare et vildt og uregelmæssigt
Ud-seende. Det højeste Punkt er Monte Miletto
i Terra-di-Lavoro, 6300 F. Den Kjæde,
der fra Monte Acido strækker sig mod Ø. gjennem
Terra^di-Bari og Terra-d’Øtrauto bestaaer snarere as
en Række betydelige Høje end af Bjerge. Deu ender
sig i save Høje mellem Gallipoli og Otranto. Fra
Monte Acido gaaer en Kjæde mod V., der ender sig i
Kap CampanellasigeoverforØen Ca-
pri; dens højeste Punkt er San Angelo di
Castellamara, 4400 F. En anden Kjæde, de egenlige
Apenniner, gaaer mod S. ind i Calabrien, og naaer
paa flere Steder en
temmelig betydelig Højde, saaledes Pollino i
Basilicata 7000 F. I Calabria Citra løber Kjæden
langs Vestkysten til Savutos
Bredder, hvor den vender sig mod Ø. og danner den
skovbegroede Bjergmasse Sila, der opsylder Landet
mellem Tarento- og Squillace - Bugterne. Omkring
Savutos Kilder drejer den egenlige Kjæde atter mod S.,
og synker pludseligt ned til en lav Høj-derække mellem
Sqnillace- og Eufemia-Bugten. Kjæden er her saa lav,
at Kong Carl den 3die af Neapel tænkte paa at grave
en Kanal gjennem den. S. for denne Sænkning hæver
den sig igjen og løber nn
i S. V. Retning til Capo dell’Armi ved
Messinastrædet. Den største Deel afApen-
115 Appeuzell.
ninerne bestaaer af en graaagtig Kalk, uden
Forsteninger; dog findes s den nordlige og
sydlige Deel Granit og andre Bjergarter, men i
Regelen ingen Metaller af Betyden-hed. Mærkelige
ere Marmorbruddene ved Carrara. Paa Sydsiden af
Apenninerne forekomme flere vulkanske Grupper, og
der-iblandt Vesuv, den eneste virksomme Vulkan paa
Europas Fastland. Apenninerne frem-byde kun lidet
Kornland, da Kornavlen^ al-lerede ophører , naar
man naaer Bøgens Belte. Derimod findes udstrakte
Græs-gange, hvorhen Apuliens Hyrder om Som-meren
drive deres Faar og Geder. Apenrade, se Aabenraa.
Avice, Flk. i Neapel, Pr. Principato Ul-
tra, Dst. Ariano, 3500 I.
A^ignano, Flk. i Kirkestaten, Dlg. Ascoli, 2000 I.
Apipe, en Ø i Paranafloden i S.Ame-rika, ovensor
denne Flods Sammenløb^ med Paragnay. Øen er temmelig
stor og mær-kelig derved, at den er det første Sted i
S. Amerika fra Kap Horn mod N., hvor der voxer Træ,
der er tjenligt til Tømmer. Da Parana op til Øen er
sejlbar for Skibe
af 200 Tons Drægtighed , drives her en livlig Handel
med denne Artikel. Apingadam el. Dam, St. i Holland,
Pr. Grøningen, ved Fivelkanalen, 3/4 M.
fra dens Udløb i Dollart, 3600 I. Be-
rømte Hestemarkeder, Fiskeri.
A^olda, St. i Sthtgd. Sachsen-Wei-
mar, Kr. Weimar-Iena, 2 M. N. Ø. sor
Weimar , 4600 I. Betydelige Strømpe-
væverier (600 Stole), Uldspinderi,
Klokke-støberi. Uldmarked. Mineralbad. A^palachee,
se Apalachee.
A^palachicola, se Apalachicola. Ap^eldoorn, Flk. i
Holland, Pr. Gel-
dern, 4 M. N. s. Arnheim, 4000 I. Be-tydelige
Papirmøller. Appelland, en Hallig ved Pelworm,
ved Slesvigs Vestkyst.
A^enrode, Ldsb. i Hannover, Lddr. Hildesheim. Mærkelig
Hule, dieKelle, der indeholder en dyb lille Sø.
Appenzell, Kanton i den N. Ø. Deel
af Schweiz, 7 [_] M. med 54869 I. (1850),
er heelt omgivet af Kanton St. Gallen.
<h1></h1>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
