Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Araguaya ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Arico, St. paa Tenerifa, en af de Ca-
nariske Øer ved Afrikas N.^ V. Kyst.
Ariége, h^ Bfl. til Garonne, 1 M. S. s. Toulouse
i Dpt. Øvre-Garonne i Frankrig, udspringer i
Dpt. Øst-Pyreuæerne.
Ariege, Dpt. i Frankrig, omgivet af
Dptt. Øvre-Garonne, Aude og Øst-Pyre-uæerue,
Republiken Audorra og den gl.
spanske Pr. Catalouien, 83 [_] M. 267435
I. (1851). Dpt ligger i Garonues Flod-
^ebeet og vandes af denne Fl. og dens Bfll. Lers,
Ari^ge, Arise og Salat. Det ligger paa Pyrenæernes
nordlige Skraaning, og indeholder flere af denne
Bjergkjædes højeste Punkter: Maledetta 10200 F.,
Pique d’Estat ^670 F. og Montcal 9480 F., foruden
flere Bjerge mellem 8000 og 9000 F. Agerdyrkningen
er kun tilstrækkelig til For-
bruget; derimod er Kvægavlen vigtig; lige-ledes Faare-
og Biavlen. Iernproduktionen
er meget betydelig, og udgjør ^ af hele
Frankrigs Produktion af dette Metal; end-videre findes
fmukt Marmor, Porfyr, Gips, Alunjord og Alabast , samt
en Mængde mineralske Kilder. Industrien beskæftiger
sig fornemlig med Forarbejdning af Iern,
Træ og Uld. Dpt. deles i 3 Arr. Foix,
^miers og St. Girons, der atter deles i 20 Kantoner og
disse i 337 Kommuner. Det udgjør Bispedømmet P^miers,
og hører
til den 11te Militærdivision (Perpignan). ^vst. Foix.
Arienzo, St. i Neapel, Terra-di-Lavoro,
^ M. N.V. sor Nola ved Monte Tisati. 10000 J.
Arimathia se Ramle.
Arino , Fl. i Brasilien i S. Amerika, Pr. Matto Grosso
, h. Bfl. til Tapajoz, under 9° 30’ s. Br.
Arisch, St. i Nedre Ægypten ved Mid-
delhavet, paa Vejen fra Ægypten til Sy^ rien. J
Nærheden findes nogle Kilder og Grupper as
Palmetræer. Franskmændene
toge St. i Besiddelse i Febr. 1799, og her
sluttedes en Konvention mellem Sidney Smith og den
sranske Armee, hvorved der tilstodes denne fri Afgang
til Frankrig.
Ari^po , Søst. paa V. Kysten as den
engelske Ø Ceylon, ved Sydenden as
For-indien. Hovedstation sor Perlesiskeriet.
Arispe, St. i Rpbl. Mexiko, Pr. So-uora, 10
M. N.N.Ø. s. Sonora, 5000 I.
Ar1esch, Fl. i Fstd. Vallachiet, v. Bfl. til Donau
ved Oltenizza.
A^esch ^ F^. i Vallachiet ved Fl. af
samme Navn. Ar^ona, St. i Spanien, Pr. Jaen, 4
M. N. V. s. Jaen, 3000 I.
Arkansas,. Fl. i N.Amerika, h. Bfl. til Mississipi,
uuder 33° 40’ u. Br.,^ udspriu-
ger i Rocky Mountains, under 42° n. Br.
Flodlængde c. 450 M. Fl. er i den vaade
Aarstid sejlbar i næsten hele sin Længde, og til
enhver Tid paa en Strækning af
150 M. fra dens Udløb i Mississipi. Vig-
tigste Bfl. tilhøire Colorado eller
Canadian. Arkansas, Stat i N. Amerika, mellem
33° og 36° 30’ n. Br., begrændses mod
N. af Staten Misfouri, mod Ø. af Sta-terne Tenesfee
og Mississipi, fra hvilke den
skilles ved Mississipi Floden; mod S. af
Louisiana og mod V. af Texas og India-
ner Territoriet. 2455 [_] M. 209897 I. (1850), hvoraf
47100 Slaver. Sta-tens østlige Deel langs Mississipi
og 10 ^ 12 M. mod V. er meget lavt ^lig-
gende og bedækket med Søer og Sumpe; den N. Ø. Deel,
der gjennemstrømmes af St. Francis, er kuu en eneste
stor Sump, af hvilken hist og her fremrage store
Cy-presseskove og saakaldte ,,Canebreaks^ med
Rør af 20 ^ 30 F. Højde. Længer mod
V. hæver Landet sig mere og bliver mod
Midten bølgeformigt. Den vestligste Deel
indtages deels af Ozarkbjergeue, et temme-
lig ukjendt Højdedrag , der fjeldent hæver sig over
1 ^ 2000 F. , og deel^s af store
skovløse Prairier , der ogsaa forekomme i
Landets Midte. Ozark Bjergene synes at
være rige paa Metaller, og der findes mange varme,
navnlig Svovlkilder. Landet gjennemstrømmes af en
Mængde Floder:
Mississipi langs Østgrændsen, Arkansas
gjennem Midten, Red River og dens Bfl.
Washita i den S. Deel, White River og St. Francis i
den N. Deel. Alle disse
Floder have enten selv eller gjennem andre
Floder deres Udløb i Mississipi. Jord^
buudens Beskaffenhed er meget forskjellig; i det
opskyllede Flodlaud er den meget frugt-
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
