Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arleux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ascha.
Lærreds-, Bomulds- og Strømpevæverier, Papir- og
Læderfabriker. Smukt Bjergslot.
Ascha el.Afchach, Flk. i Østerrig, Lau-
det ovenfor Ens, Bz. Wels, ved Do-uaus h. Br., 1300
I. Slot. Handel med Lærred og Trævarer.
Aschaffenburg, St. i Bayern, Kr. Un-
ter-Franken-Aschaffeuburg, ved Mains h. Br., 31/2
M. ovenfor Hanau , 9500 I. St. er Sædet for Kredsens
Apellationsret, har 7 Kirker, et Kapuciuerkloster,^et
Lyceum, der er traadt istedetfor det tidligere
Universitet, en kvindelig Opdragelsesanstalt, der
sore-staaes af det saakaldte engelske Søsterskab,
en Tegneskole. Det prægtige Slot Iohan-uisburg
tjener til Sommerresidens for Kongen af Bayern. A. er
bekjendt for dets stærke Tilvirkning af kulørt Papir,
hvormed her drives en leveude Haudel, ligesom ogfaa
med Tømmer, Tobak, Parfumerier, Vin og Luxusartikler.
Aschanti. en mægtig Negerstat i det vest-lige Afrika,
strækker sig fra Guldkysten mod
N. indtil Kongbjergene, og begrændfes mod
V. af Assini Floden og mod Ø. af Volta.
Selve Kysten staaer imidlertid for Største-delen under
Englændernes Herredømme, som her have en Mængde Forter
og Eta-blissementer. Landet hæver sig terrasfefor-met
fra Kysten op mod Kongbjergene. I
den vestlige Deel af Kystlandet indtil Accra
gjennemskæres det af lave skovbevoxede Højder, der
have en Hovedretning fraN.Ø. til S. V., og blive
højere mod Ø.; men Ø. for Accra dannes Kysten af en
lavtlig-gende flere Dagsrejser breed sandet Slette,
der navnlig ved Havet er meget ufrugtbar.
Bagved Kystlandet indtil 6° 30^ n. Br. ud-
strækker sig et Bjergland , der er bevoxet med de
herligste Skove af Bomuldstræer, og gjeunemskaaret af
frugtbare Dalstrækuin-ger , der ere rigeligt forsynede
med Vand og vel dyrkede. N. for dette skovrige Bjerg-
land strækker sig et skovløst, men græsrigt
Sletteland op mod Kongbjergene. De vig-tigste
Floder, som gjennemstrømme Landet, ere: Volta, de
Indfødtes Adirri eller Amoo, der har sine Kilder
paa Kongbjer-gene; dens Udløb er næsten ganske
tilsandet. Denne Flod danner i sit nedre Løb Landets
Aschanti.
Ø. Grændse. Prah, der udspringer om-trent midt i
Landet , paa en lang Stræk-ning løber parallel med
Kysten og skille^ Aschanti fra Fanti, under c. 16°
ø. L. lø-ber mod S. og salder ved Schama i Gui-nea
Bugten. Tano eller T en d o, V. sor
forrige, løber imod S. og falder V. for
Axim i Guinea Bugten. A s fin i udspriu^ ger paa
Kongbjergene, danner Landets V.
Grændse og falder ligeledes i Guinea Bug-
ten. Klimaet er langs Kysten særdeles hedt,^ men
derimod mere tempereret i det indr^ Højland. Laudets
Hovedprodukt er Guld, der deels findes i Flodsandet
og Alluvial-laudet langs Kysten og deels i Bjergene
i det Indre. Floden Barra er endog saa rig derpaa,
at der i 2 Maaneder af Aaret
anvendes 8 ^ 10000 Slaver til Guldvask-^
ning. I 1846 anslog man den aarlige Ud-
førfel af Guld til 100000 Unzer, og denne^
er neppe aftagen, da Slaveudførfelens Op-hør har
berøvet Aschantierne en vigtig Ind-tægtskilde. Desuden
udsøres Elsenbeen og
en Slags Jordnødder. Fra Kystlandet ind^
føres endog op til Kongbjergene en Mængde
tørrede Fisk, der fornemlig fanges ved Vol-tas
Munding. Landets Beboere høre for-detmeste til den
store Aschantistamme, hvis Sprog , ,,Odschi,^ ndmærker
sig ved dets Velklang, da det anvender en stor Mængde
Vokaler. Med enkelte Undtagelser , s. Ex.
Fanti Landet, der ved Prah Floden skilles fra
Afchantiernes Land, behersker denne Stamme hele det
ovenfor beskrevne Terri^ torium ; Fanti er for en
Deel under engelsk Indslydelse. Regeringsformen ,
om man faa kan kalde den, er despotisk, men dog,
som det synes , i visse Maader indskrænket af et
Aristokrati. Kongen fører Titel af Ohen. Det er først
siden Begyndelsen af det 17de Aarh., at Aschantierne
have op-naaet den betydelige Magt, hvoraf de nu ere i
Besiddelse. Dog beherske de ikke det hele Land paa
samme Maade, idet flere Distrikter staaet en Art
Lehnssorhold til Hovedlandet. De ere et tappert og
kraftigt Folk, men hengivne til Overtro og blodige
Menneskeofringer. De ere det eneste Exem-pel paa et
hedensk Folk, der hersker over Muhamedanere. Af disse
ere nemlig mange,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
