Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arleux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asten. 139
til Syrien, hvor den tager en nordlig Ret-
uing til Middelhavet, der beskyller Sy-riens Vestkyst
og mellem Syrien og Lille-
Asien assætter Alexandrette- eller Skan-deruu-
Bugten. Mod N. sortsætres Mid-delhavet i Arkipelagus
, der assætter en Mængde Smaabugter paa Lilleasiens
Vest-kyst. Ved Dardanel-Strædet staaer dette i
Forbindelse med Marmara-Havet , mellem
Lille-Asien og det Europæiske Tyrki, og
dette atter ved Bosporus med det Sorte Hav mellem
Lille-Asien, det Europæiske Tyrki, Rusland og Kaukasus
Landene. - ^astlande^. Naar man gjennem de 4 Punk-ter,
Landtungen ved Suez, det inderste af
Tonkin Bugten, Kap Schelatzkoi i Siberien
og Halvøen mellem det Kariske Hav og
Bugten ved Ob tænker sig lagt en Fir-
kant, da indeslutter deune hvad vi kunne kalde
Asiens Kjerne, hvorfra dets Ledemod i Form af
Halvøer udstrække sig til alle Sider. Mod S. ere
disse Arabien, For-iudien og Bagindien; mod Ø. den
buesor-mede Deel as det egenlige China, Korea,
Kamschatka og Tschuktsernes Land ; mod N. er
den betydeligste Halvøen mellem Kha-tanga Bugten
og Ienisej Bugten; mod V. Lille-Asien, den store
Landevej for Civilifa-tionens Overførsel fra Asien til
Europa. Betragte vi nu denne Firkant, da bestaaer den
væsenlig af udstrakte Højlande, som vi kunne henføre
til to Systemer.^ Det øst-lige, der indbefatter Tibets
Platean, Ør-kenen Ghobi og de omliggende Lande indtil
Siberiens Sletter mod N. og Chinas mod
Ø.; dets Middelhøjde varierer mellem 4000 og
10000F. Det vestlige, eller Irans Plateau naaer i
Regelen ikke 4000 F. Højde.
Disse Højlande ere gjennemskaarne af tal-
rige Bjergkjæder, hvis Masfer imidlertid, saavelfom
deres Indflydelse i klimatisk og
andre Henseender er sorsvindende ligeover-for selve
Højlandenes. Fra disse Høilande sænker Landet sig
til alle Sider terrasse-
formet deels ned til Kysterne og deels til
Lavlandene. Ester denne korte skizzerede Karakteristik
as Asiens Fastland, ville vi gaae over til en nærmere
Betragtning af de forskjellige Bjergfystemer, hvorved
vi dog ville holde os til de to Systemer af Høj-
lande. ^ ^et ^stasta.^e ^jland. Det^ tes N. Grændse
ligger omtrent under 50° u. Br. mellem 100° og 140°
ø. L. og dan-nes af Altai - Bjergene. Mod V. dannes
Grændsen as en Linie , der udeu at beteg-nes ved
uogeu Bjergkjæde, fra 50° u. Br.
og 100° ø. L. har en S. V. Retning til 40° n. Br. og
90° ø. L., hvorfra den lø-ber næsten lige mod
S. indtil 34° n. Br. langs Bolor-Tag. Herfra følger
Grændfen Himalaja Kjæden mod S. Ø. til 100° ø. L.,
hvor denne mægtige Bjergkjæde tager Ret-ningen næsten
lige mod Ø. indtil 28° n. Br.
og 115° ø. L. Fra dette Punkt løber
Grændsen mod S. Ø. gjennem Iynnans
Højland til 25° s. Br. og 121° ø. L. ved
Jang^tse-Kiang Flodens sydligste Krumuing. Herfra
løber Ø. Grændsen i Retning N.
N. Ø. langs Innlingkjæden til Hoangho Flodens
nordligste Krumning, 41° n. Br., 127° ø. L.^ hvor
Iunling ved Floddalen
skilles fra en anden Kjæde I^-Schan , der
løber mod Ø. til 134° ø. L., og der bøjer
mod N. Ø. under Navnet Khing-Khan, ind-
til den mellem 51° og 52° n. Br. og 139°
ø. L. støder til Højlandets Nordgrændse. Altai
Bjergene, som danne N. Grændsen, løbe med en Bredde,
der vexler mellem 40
og 70 M. , i en Længde af c. 300 M. til
Sammenstødet med Khing-Khan, men fort-sættes endnu
mod Ø. til Amurs Udløb i Tarakai kanalen, i en Længde
af mere end 150 M. Det er kun den vestlige Deel
af dette udstrakte System, der fører Navnet Altai,
hvorimod den fra Bajkal Søen mod Ø. optræder under
mange forskjellige Navne, as hvilke de vigtigste ere:
de Dauriske
Bjerge, Ø. for Baikal Søen og I ab l o u-
noi-Khrebet, der løber i V.Ø. Retuing
til det Okhotske Hav og Tarakai-Kaualen. Omtrent
under 150° ø. L. løbe Al d au
Bjergene som en Sidegreen af Hovedkjæden rundt om
det Okhotske Hav, og deles un-der 65° n. Br. og 181°
ø. L. i flere Kjæ-
der , af hvilke den sydligste gjennemstryger
Halvøen Kamschatka og ender i Kap Lo-patka , og den
nordligste gjennemløber Tschuktsernes Land og ender
i Øst-Kap ved Behrings Strædet. Det egenlige Altai-
Middelhøjde synes at være 5 ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
