Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kj^ede, Ala^Schau, at staae i Forbindelse med
In-Schan, og den anden , Bayan-Kara eller Kyu-Lyn,
der løber mod S. og sorener sig med Iuu-liug uuder
c. 38° n. Br. Det eneste, man veed om disse Kjæder, er
at de have mange Toppe, der rage højt over den evige
Snees Grændse. Landet mellem disse Bjerge paa den ene
Side og Thian-Schau og Altai paa den
anden Side er i den vestlige Deel i den chinesiske
Provinds Thian^Schan-Naulu et
Steppeland med en Middelhøjde af 4 ^
5000 F., hvis Dalstrøg dog ere frugtbare
og dyrkede, hvorimod den østlige Deel ind-
tages af den udstrakte Sandørken Schamo
eller Ghobi , mellem 114° og 138° ø. L.
og iudefluttet af Altai mod N. og af Nan-Schan,
Ala-Schan og In-Schan mod S. Den midterste Deel af
denne store Land-
strækning, i en Bredde af 35 til 60 M., er
den egenlig saakaldte Schamo eller Sand-havet, der
næsten ganske er bedækket med Sand, hvilket ofte
famler sig i Partier af Smaahøje. Her findes en
Mængde Smaa-søer, hvis Vand i Regelen er salt eller
bit-tert. Denne Deels ^Højd e over Havet naaer neppe
op til 3000 F., oste mindre. Landet N. og S. for denne
Ørken naaer op til en Højde af 4000 F., og er ikke
faa ufrugt-bart, da det er bedre vandet, paa mange
Steder har gode Græsgange , og endog Strækninger, der
turde være vel skikkede til Agerdyrkning, hvis ikke
den nomadiske Be-solknings Vaner forhindrede deres
Benyt-telse paa denne Maade. Landet mellem Kyn-Lyn’s
to Grene, Nan^Schan og Bayan-Kara, kaldes Thoing-Hai
eller Kukn-Noor, det Sidste efter en stor Sø af
dette Navn. Det er kuu lidet bekjendt , men fynes
op-fyldt af meget høje Bjerge med mellemlig-gende
fnevre Dale. S. for Kyn-Lyn til Himalaja udstrækker
sig Tibets Højland, udentvivl Asiens højeste Deel,
med en Mid-
delhøjde af neppe mindre end 10000 Fod.
Fra V. til Ø. gjennemskæres det af en Bjergkjæde,
Gaug-Dis-Ri, der mod Ø. bærer Navnet Z an g. Denne
forbindes med Himalaja ved et Højland af over 13000
F. Hø^jde, hvorfra de 3 store Floder, Jndus Ganges
og Jaru-Zang-Bo-Tsin udspringe.
Landet N. for Gang-Dis-Ri er os næsten aldeles
ubekjendt, i alt Fald med Undtagelse af den
vestligste Deel, der gjennemløbes as Indu^. Landet
S. for Gang-Dis-Ri til Himalaja, det egenlige Tibet,
er noget bedre
bekjendt, idetmindste den vestlige Deel til 110°
ø. L. Højsletten er her kun til visse
Aarstider bedækket med Græs , der føder talrige
Kvæghjorde, hvorimod de langt dy^ bere liggende Dale
ere frugtbare, og frem-
bringe alle Slags Korn og Frugter; dog
er Produktionen utilstrækkelig til Beboernes
Behov. Af de Landstrækninger , fom det østasiatiske
Højland omfatter, staaer endnu kun tilbage, ^ y n
n an s Højland. Dette er kun lidet bekjendt. Det
fynes opfyldt med meget høje Bjergkjæder, hvis
mellemliggende
Dale undertiden udvide sig til mindre Slet-
ter. - Overgangen fra det østasiatiske til det
vestasiatiske Højland dannes af Bjergsyste-met
Hindukosch eller Hindukuh. Dette bestaaer af flere
meget høje og stejle Bjerg-kjæder , der løbe i alle
mulige Retninger. Dog har Hovedkjæden væfenlig en
Ø. V^ Retning , og fynes at kunne betragtes som en
Fortsættelse af Kyn-Lyn. De have mange
Toppe bedækkede med evig Snee, af hvilke
navnlig det egenlige Hindukofch neppe er
fynderligt lavere end Asiens højeste Bjerge.
Dalene i dette System ere i Regelen kun smaa og
snevre; dog gjør den brede Ka-buldal herfra en
Undtagelse. ^ ^er ^est^ astati^e ^land, strækker sig
fra Indues store Bue gjennem hele det vestlige Asien
til Kysterne af Arkipelagus. Det har ikke deu famme
fluttede Karakteer fom det langt større østasiatiske,
ligefom det heller ikke naaer dette i Højde eller
storartede Former ; derimod er det i Regelen langt
frugtbarere og bedre tjenligt til Mennefkeflægtens
For-maal. Vi ville efterhaanden betragte dets enkelte
Bestanddele: 1) Irans Plateau strækker sig fra Jndus
til Eufrat og fra den Persiske Bugt til det Kafpiske
Hav og
Khiwas Ørken (38° n. Br.) Deu østlige
Grændfe hæver sig i flere parallele meget stejle
Kjæder fra Indusfletten. S. for 29° u. Br. fore disfe
Kjæder Navn af Hala-Bge
og Brahui-Bge; N. for dette Punkt af
Soliman-Bge. De sidste ere de højeste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
