Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Højlandet fra 22° til 25° n. Br. strækker
sig en Klipperække D j eb el A a red fra den
Arabiske til den Persiske Bugt. Den deler
Højlandet i to Dele, af hvilke den sydlige næsten er
en aldeles øde og ubeboelig Sand-ørken, hvorimod den
nordlige, skjøndt ogsaa
for endeel ^bedækket med Sand , dog har
mange beboelige og dyrkbare Egne, der as-give
Opholdssteder for Beduinstammerne. Arabieus Højlaud
er ikke omgivet af Rand-bjerge, men af en stærkt
gjennembrudt Klip-perand, der er langt bedre vandet
og derfor frugtbarere end Højlandet. Imellem denne
Rand og Havet ligger i Regelen et fmalt
sandet, overordenlig hedt og usundt Kyst-laud. 6)
Kaukasus adskilles fra Arme-mens Højland ved en henved
20 M. breed Dal, der for en stor Deel gjennemstrømmes
af Floden Kur. Fra denne Dal hæver Bjerg-masfen sig
temmelig stejlt og naaer en betyde-
lig Hø^jde. Det højeste Punkt Elbrus, 43° 21’ u. Br.,
60° 12’ ø. L. er over 16600 F.
højt. Ø. for dette Punkt sindes flere fnee-dækkede
Bjerge , men derimod ikke V. for det. Hovedretningen
af denne mægtige
Bjergmasse er fra Ø. S. Ø. til V. N. V.
Den strækker sig fra Kysterne af Halvøen Apscheron
ved det Kaspiske Hav til Auapa ved det Sorte Hav i
Nærheden af Ienikale
Strædet, i en Længde af over 150 M., og med en Bredde
af mellem 15 og 30 M. ^
Vi have nu tilbage at omtale de Landstræk-uinger,
der ligge N., Ø. og S. for Høj-Asien , uemlig den
store nordlige Slette, Manschuriet, Korea, Chiua,
begge Indier og Eusrat- Sletten. Nord asiens Slette
skilles ved Uralbjergene fra den nord-europæiske
Slette. Denne Kjædes Hoved^ retning er næsten
nøjagtigt N. til S. paa begge Sider af 78° ø. L. ,
dens Bredde vexler mellem 10 og 15 M. og dens Mid-
delhøjde overstiger neppe 2000 F., medens
de højeste bekjendte Punkter naae op til
5000 F. Højden aftager betydeligt mod S.,
navnlig ved Uralflodens Kilder, hvor Kjæ-den deler
sig i flere Grene, der efterhaanden tabe sig i
Sletten. Dennes Nordgrændse dannes as det Nordlige
Polarhav, Østgrænd-sen af Aldanbjergene og deres
Fortfættelse til Behringsstr^det, og Sydgrændsen af
det
Afien.
store asiatiske Højland. Slettens nordlig Deel ovenfor
Polarkredfen dannes af de saakaldte Tundras , sumpige
Stepper . der de 10 Maaneder as Aaret ere tilfrosne
og i den korte Sommertid bedækkede med et
sørgeligt Mostæppe. Ogsaa longere mod
S. vedbliver Sletten at haveden øde Step-pekarakteer
, og det er sørst , hvor den op imod Altai Bjergene
begynder at blive mere bølgesormet og opsyldt af
Høje, at deu frembyder Egne, der ere skikkede til og
vir-kelig benyttede til Agerdyrkning. Som sæd-vanligt
danne dog naturligvis Floddalene eu Undtagelse herfra,
idet disse ogsaa læn-
ger mod N. frembyde dyrket Laud. Slet^
tens S. V. Deel optages af den mærkelige Indsænkning,
hvori det Kaspiske Hav og Aralsøen ligger. Foruden
det Kaspiske Ha^ har denne dybtliggende Landstrækning
et Areal af c. 14000 [_] M. , og den antages i det
Hele at ligge dybere end Oceanets Overflade. Navnlig
er det ved videnskabelige Underføgelser bragt til
en høj Grad af Sandsynlighed, at det Kaspiske Havs
Over-flade ligger c. 80 F. under det Sorte Havs,
medens Aralsøens synes at ligge c. 30 F.
over samme. I det Hele taget er denne Indsænknmg en
øde Steppe , der kun om Foraaret, naar Sueen smelter,
bedækkes med et sparsomt ^Græstæppe. Mod V. gaaer
Steppen lige til Grændsen as Irans Pla-teau, meu i
den østlige Deel skilles den fra det østasiatiske
Højland ved Bokhara, et Land, der er gjennemskuet af
Bjergkæder
af middelmaadig Højde, som adskilles ved vidtudstrakte
ved kunstig Vanding frugtbar-
gjorte Dale. Manschuriet udstrækker
sig Ø. sor Ørkenen Ghobi til det Stille
Havs Kyster; det begrændses mod N. af Bjergkjæden
Iablounoi-Khrebet, mod V. af
Khing-Khan, mod S. skilles det fra det
Gule Hav ved en Række Høje, der længer mod Ø. hæve
sig til Bjerge af betydelig H^jde^ og under Navnet
S ch an- Al i n danne Græudfen mellem Manschuriet
og Korea. Ved Kysten af det Iapanske Hav bøje disse
Bjerge mod N. og følge Kysten, som oftest i meget
ringe Asstand, indtil de ophøre ved Amurflodens
Udløb. De hæve
sig i denne Deel meget stejlt fra Kasten til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
