Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asien.
bar Kyst, der gjennemsures as Hovedkjædens
Udløbere. De Østlige Gahts begynde
^ed Cavery Flodens nordlige Bred under
11° 20’ n. Br., og løbe sørst mod N.N.Ø. .il 13°
og derfra mod N. til 17° til Bred-
derne as Floden Kistna. De danne ingen uafbrudt Kjæde,
da de paa flere Steder gjeuuembrydes af Floder,
der fra de Vest-
lige Gahts flyde ned mod den Bengalske
Bugt, ligesom de paa andre Steder bestaae af parallele
Kjæder med mellemliggende Læugdedale. Middelhøjden
tør neppe anslaaes til synderligt over 2000 F.; det
højeste Punkt er c. 4600 F. Deres Af-
stand fra Coromandelkysten er c. 35 M. Kystlandet
er for det Meste en aaben Slette, hvis Iordbunds
ringere Grad af naturlig Frugtbarhed hæves ved kunstig
Vanding. Landet mellem de to Bjergkjæde er en temmelig
frngtbar Højslette, der fra V. mod
Ø. falder fra 2500 F. til neppe 1000 F.
Højde over Havet. ^Jordbunden er i det Hele taget
frugtbar, og forbedres overorden-
lig ved kunstig Vanding. Forindiens syd-lige Deel
skilles ved en dyb Indsænkning
under omtrent 11° n. Br. fra det foran nævnte
Højland. S. for denne Jndfænk-uing hæve Bjergene
sig paany meget plud-seligt og løbe mod S. S. V. ned
mod Halvøens Sydspids. De naae endog her i Bjerget
Permaul mellem 95° og 96° ø. L. en Højde af uæsten
7000 F. Denne Bjerg-kjæde, der har forskjellige
Navne, af hvilke det meest passende synes at være
de Syd-lige Gahts, ender c. 5 M. fra Kap Co-morin
, hvormed den staaer i Forbindelse .^ed en lav
Klipperække. Landet V. for Bjergene udmærker sig
ved dets overordenlig stærkt indskaarne Kyster, hvor
Havbugterue danne ligesom Kystsøer , der ved snevre
Muudinger staae i Forbindelse med Havet og oste ere
forbnndne indbyrdes. Lavlandet, der fra disse Søer
strækker sig op imod Bjergene, har en meget frugtbar,
rigelig vandet Jordbund. Landet Ø. for Bjergene er
en for en stor Deel med Skove bedækket Slette, hvor
der dog sindes Strækninger af frugtbart, vel dyrker
Land. Langs Kysterne,
uavulig i den sydlige Deel, sindes en
Mængde Salt-Laguner. Eusrat-Sletten
grændser mod N. til Armeniens Sydrand, mod Ø. til
Irans Plateau, mod S. til
Arabiens Højland og mod V. til Syrien.
Dens vestlige og sydvestlige Deel er den store
Syriske Ørken , der kun beboes af enkelte vandrende
Bedninstammer. Denne Ørken strækker sig endog N. for
Eufrat i Flodeus mellemste Deel. Ø. sor Tigris an^
tager Landet ligeledes en ørkenagtig Karak-teer ,
saasnart man fjerner sig fra Fl^ dalen. Derimod er
Landet mellem Enfrat
og Tigris S. for Bagdad frugtbart overalt
hvor der er sørget for Vanding. ^ ^^er. Asien har i
det Kafpifke Hav Jordens
største Indsø. Størst Længde 160 M., Middelbredde 50
M., størst Dybde 480 F^
Fladeindhold over 6000 [_] M. Vandet er meget salt og
bittert. Ar a l Søen eller det Blaae Hav, 40 M. Ø. for
det Ka-
spiske Hav. Størst Længde 70 M., størst Bredde 40
M. 1100 [_] M. Salt Vand^ Disse to mægtige Søer ligge
i den store Jnd^ sænkning i den S. V. Deel af den
st^re nordasiatiske Slette. J Siberien ligger d^u 80
M. lange og i Gjennemsnit 10 M^
brede meget dybe Baj k al Sø, endvidere
Altyn, Tschany og Snmy i Gvt.
Tomsk, Teni i Gvt. Omsk og Taimnr i
Gvt. Jenisejsk. Paa N. Grændsen af den chinesiske
Provinds Thian-Schan-Pelu lig-ger den store Sø
Balkafch, og i famme Provinds endvidere Søerne
Dfaifang,
Alaktugul og Jsfikul. Tibet har en
stor Mængde Søer, af hvilke vi her kun ville nævne
Tengri og Yarbrok-yumthfo eller B al d h i. J
Mongolernes Land ligger den store Sø Kukuuoor, og i
det egenlige China Tongting og P o-yang. J Afghanistan
er Søen Z ar e h, i Persien Urmia og i Armenien Van
de vigtigste. Endnu ville vi nævne det D øde Hav,
Arabernes Bahr-el-Luth, i Sy-rien. - ^l^der. Disfe
løbe deels til de Asien omgivende Have og deels til
dets store Indsøer. Vi ville paa dette Sted kun nævne
de største og vigtigste, idet der for-øvrigt for
yderligere Oplysninger henvifes deels til de enkelte
Lande , fom de tilhøre, og deels til Artiklerne under
de enkelte Flo-ders Navne. Det Nordlige Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
