Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asien. 149
Tags østlige Side og salder i Lob Søen i
den chinesiske Provinds Thian-Schan-Nanln. ^ ^er. Vi
ville her sorbigaae de Øer,
der høre til det store Asiatiske Arkipelag,
da disse findes behandlede under de Grup-per, hvortil
de høre. Langs Asiens Nord-
kyst ligge i det Nordlige Polarhav en stor Mængde Øer,
af hvilke de vigtigste ere No-
vaja-Semlja, Kotelnoj og Ny-Si-ber^en. Til det
store Ocean høre Kuri-lerne, der strække sig fra
Kamtschatkas
Sydspidfe i en Bue ued mod dentilIapan
hørende Ø Jeso, og danne det Okhotske Havs
østlige Begrændsning. De ere klippefulde og meget
vulkanske. Den store Ø Tarakai, ogsaa kaldet Karafta
eller Sakhalia, ligger langs Manschuriet Østkyst og
ad-
skiller det Okhotske fra det Japanske Hav.
Den er meget klippesuld, men kun lidet be-
kjendt. De Iapanske Øer ligge i en
stor Bne fra Kurilerne ned mod Koreas
Sydfpids og indeslutte det Iapauske Hav.
De bestaaeaf 4 større Øer, Jeso, Nipon, S i k o k
f og K i u s i u, forudeu en stor Mængde mindre. De
ere alle klippefulde og Nipon har endog Punkter over
Sneelinien. De
ere kun lidet bekjendte. Likejo Arkipelaget
ligger i en Bue fra de Japauske Øer ned modFormosaog
indeslutter det Østlige Hav. Af Øerne langs Chinas
Kyster ville vi uævne Formos a, der adskilles fra
Fast-laudet ved Fukian-Strædet. Den gjennem-skæres i
næsten hele dens Længde af en Bjergkjæde, der endog
skal naae en Højde afheuved 12000 F. Haiuan ved
Chinas
sydlige Kyst. Den er bjergsuld i Midten;
men Kysterne ere lave og slade. Disse to Øer ere kun
lidet bekjendte. M er g u i-Arkipelaget, A ud a m an
Øerne og Nik o-
bar Øerne ligge i den Bengalske Bugt^
Ceylon adskilles ved Palks- Strædet fra
Forindiens sydlige Deel. Den er i Midten
og mod S. bjergfuld, hvorimod den
lige Deel er en Slette, hvis højest^
neppe er 300 F. over Havet. Langs Ky-sterne findes
en Mængde Laguner. V^ ^g S. for Forindien ligge
de store Samlinger af Koraløer , der ere bekjendte
under Nav-nene Lakka-Diverne og Male-Di-verne. Endnu
fydligere mellem 4° og 8^
f. Br. og 90° ø. L. ligge Tfchagos
Øerne. Saavel i den Persiske som i den Arabiske Bugt
ligge en Mængde Smaaøer, as hvilke de vigtigste ere
Bahrein Øerne
i den Persiske Bugt. Af Øerne i Middel-
havet regnes Cypern og nogle af Øerne i Arkipelagus
til Asien. ^ ^ima. Dette er naturligvis i høj Grad
paavirket af Asiens særegne Naturforhold ; navnlig
have Bjergkjædernes Hovedretning fra V. mod Ø. her
en betydelig Virkning. Saaledes er Siberiens Nordkyst
paa Grund af dens eensformige Lavhed i den Grad udsat
for de fra Polarhavet kommende Vindes stiv-nende
Indflydelse , at Iordbnnden og alle stillestaaende
Vande ere frosne mere end de tre Fjerdedele af
Aaret. Denne Indflydelse udstrækker sig endog til
den store Indsænk-
ning ved det Kaspiske Hav, der dog ligger
paa samme Bredde som Italien. At Kli-
maet i det sydlige Siberien ligeledes er
strengere end paa de tilsvarende Steder i Europa, har
for en stor Deel sin Gruud i de høje Altai Bjerge, der
standse de fra S. kommende varme Luftstrømme. Paa det
østasiatiske Højlaud er Klimaet paa Grund as Landets
store Højde over Havet saa strengt, at Floderne ere
frosne næsten den
halve Deel af Aaret, og dog ligge disse Lande
uuder samme Bredde som Middelhavets
sydlige Deel. Klimaet i det vestlige Asien
er i det Hele taget mærkeligt ved dets store Tørhed,
hvorpaa de udstrakte Ørkener na-turligvis have
Indflydelse. Selv i Ostin-dien er det kun saadanne
Strækninger som Ganges Sletten, der nærme sig deres
til-svarende Lande i den gamle Verdens vest-
lige Deel, da Laudet i det Hele taget, deels
paa Grund af høj Beliggenhed og deels fordi det er
udstrakt mellem to Have, er mindre varmt end man
skulde antage. ^ ^a-^ur^du^er. Mineralriget. Skjøndt
Asiens Produkter af Mineralier staae langt tilbage for
Europas og Amerikas , er det dog neppe nogen Tvivl
underkastet, at denne Verdensdeel er ligesaa rig om
ikke rigere paa mineralske Skatte, som nogen as de
to foran nævnte. Saalænge imidlertid den største Deel
af Asien forbliver spærret for den frie Samfærsel og
den europæiske Ko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
